People walking on connecting bridges at Vienna Twin Towers

  

HR-konsulent

Brænder du for at arbejde bredt med HR og være del af HR-arbejdet i en international virksomhed? Så er det måske dig, vi mangler til at videreudvikle Egernsund Wienerbergers HR-processer og værktøjer samt vores serviceniveau i organisationen.

  

Vi er Nordens største teglvirksomhed

Egernsund Wienerberger er en af Nordens største byggemateriale-producenter og sælger et af landets bredeste sortimenter af mursten, tegltagsten og andre former for bygningsbeklædning. Vi producerer både stenene på vores 5 egne teglværker i Danmark og køber dem hjem fra de øvrige europæiske fabrikker i Wienerberger-koncernen. Vi er i gang med en rejse, hvor vi vil mindske vores klimaaftryk og er godt på vej med at reducere vores CO2-udledning.

    

Du vil komme til at arbejde direkte med de fleste operationelle processer i organisationens HR-palette, enten som ”ejer”, og/eller som udførende, men vil også være medvirkende til udvikling, opsætning og lancering af nye produkter og services.

    

Dine fokusområder

Du vil referere til vores Nordiske Head of HR og blive den ene af to medarbejdere i vores HR-team, som supporterer primært den danske organisation, men også i mindre grad den svenske og norske organisation. Du vil komme til at arbejde direkte med de fleste operationelle processer i organisationens HR-palette, enten som ”ejer”, og/eller som udførende, men vil også være medvirkende til udvikling, opsætning og lancering af nye produkter og services. Du kommer til at arbejde tæt sammen med det meste af organisationen i de skandinaviske lande og med HR-organisationen i Østrig samt med eksterne partnere. Blandt opgaverne er:

  • Rekruttering: rådgivning af ledere, annoncering, kontrakter, opstarte onboarding-proces
  • Til/fratrædelser: registrering i diverse systemer, gennemføre tilhørende processer
  • Lokal Key user på SAP Success Factor HR-system: opsætning, data input, ændringer, deltage i koncernens Group community
  • Tidsregistreringssystem: opsætning og vedligehold af organisation samt rådgiver for organisationen
  • Generering af diverse faste og adhoc-udtræk, analyser og tilpasning til lokal ledelse samt koncern
  • Projektejer for 2 koncern medarbejderaktieprogrammer med årlig mulighed for tildeling/køb
  • Fravær: sikre månedsvis vedligeholdelse data pr. måned, rapportere og følge op
  • Løbende rådgivning af og opfølgning overfor ledere og medarbejdere på HR-relaterede emner/regler, fx sygdom, ferie, sundhedsforsikringer
  • Medvirke til at facilitere medarbejdertilfredsundersøgelser (opsætning, analyser, handlingsplaner)

   


 

Mursten - Black Friday

 

En ambitiøs global koncern

Egernsund Wienerberger producerer og sælger mursten, tegltagsten, beklædningstegl og belægningsklinker i Norden fra egne fabrikker.

Vi har en ambitiøs tilgang til bæredygtighed og er godt på vej mod vores mål om en CO2-neutral produktion i 2050.

Vi er en del af en stor østrigsk organisation med ambitiøse bæredygtige målsætninger og vi arbejder med bæredygtighed i et livscyklusperspektiv for alle vores produkter.

Den nordiske organisation med 450 medarbejdere ledes fra Danmark, hvor vi har fire fabrikker.

   

   

Hvem er du?

  • Du har formentlig en uddannelsesmæssig HRM-baggrund og har arbejdet aktivt i maskinrummet i en HR-afdeling i min. 3 år
  • Du har sandsynligvis nogen erfaring med personalejura og overenskomster
  • Du arbejder struktureret og kan lide at arbejde med og overskue mange data
  • Du trives med at arbejde i Excel og div. HR-databaser
  • Du har styr på detaljen, er grundig og følger opgaven til dørs
  • Du har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Du kan lide at have en stor kontaktflade i organisationen
  • Du taler og skriver dansk samt engelsk på et professionelt niveau

Er du interesseret?

Vi tilbyder en spændende stilling med stort udviklingspotentiale i en international koncern i udvikling, med værdifuld sparring med dygtige kollegaer i et hands-on-miljø med højt til loftet. Vi holder til lige ved Forum metrostation, og din dagligdag vil primært foregå på kontoret, hvor du får 20 kolleger. Vi har desuden kontor i Egernsund, Sønderjylland samt 5 fabrikker rundt om i landet. Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved behov. Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest d. 2. oktober 2023. Vi indkalder til samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Head of HR Henrik Johannisson på 6161 0066.

Vi glæder os til at høre fra dig!


 

   

Seneste artikler

   

0Resultater


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker