Blådæmpede tagsten
Blådæmpede tagstens særlige farve fremkommer ved at brænde den almindelige tagsten en ekstra gang i en specialovn med lav ilttilførsel. I denne særlige proces ændrer lermaterialet farve og røde sten bliver for eksempel blåsort og gennemfarvet.
Engoberede tagsten
Ved engobering skelnes mellem 2 typer af overflader. Fælles for typerne er, at behandlingen påføres den ubrændte, tørrede tagsten (skærven), der efterfølgende brændes ved ca. 1060 °C. Ved naturengobering - i daglig tale engobering - påføres overfladen af de ubrændte tagsten et fint malet teglmel, der er opslemmet i vand og tilsat farve i form af mineraler. Overfladen forbliver diffusionsåben og fremtræder mat. Overfladen er desuden smudsafvisende og refleksfri. Ædelengobering fremstilles som engobering, men adskiller sig ved mængden af glaspartikler. Dvs. overfladen er tæt på at være lige så blank, som en glaseret overflade, men stadig delvis diffusionsåben, uden nævneværdige reflekser. .
Glaserede tagsten
Glasur består af kvarts og farvepigment og brændes på tagstenen ved ca. 1060 °C. Glasuren danner en diffusionstæt, blank overflade med høj glans.
Glansværdier
Ved hver tagsten i brochuren er der angivet en glansværdi. Denne er beregnet af Teknologisk Institut efter gældende regler. Glansværdien viser, hvor glansfuld en overflade er og bruges til at udtrykke overfladens evne til at reflektere lyset.