Tæt ved Lillesø i Skanderborg har Skanderborg Andelsboligforening opført to nye boligblokke, som huser 57 boliger. Den ene bygning rejser sig i 3-4 etager og omfatter ud over boligerne fælles sydvendt tagterrasse, parterreetage med parkering, depotrum samt fællesrum med køkken. Den anden bygning er med boliger i to etager.
Tæt på sø og natur har Skanderborg Andelsboligforening opført 57 nye boliger på Søtoften, der skal certificeres til DGNB Guld. GPP Arkitekter har, sammen med det resterende projektteam, fra starten lagt en bæredygtighedsstrategi, hvor vores CO2-reducerende LESS-mursten sikrer vigtige point – og samtidig skaber et dynamisk facadeudtryk med lyse nuancer i samspil med beton og træbeklædning.