-
Beskrivelse
URBAN beklædningstegl kan benyttes på både tag og facade. Vores beklædningstegl er fremstillet af 100 procent rent ler, er særdeles robuste og kræver intet vedligehold. Systemet er genanvendeligt.
URBAN U Holmen er en elegant vinrød beklædningstegl med sorte nuancer.
Teglens overflade på U-profilen er ru og varieret og vil i samspil med sol og skygge bidrage med et levende og nuanceret udtryk. U-profilen har et markant overlap og en horisontal profil, der giver en tydelig struktur og et markant relief på facaden.
U-profilen monteres på vores Omega aluminium system, som er brandsikker efter klasse A1. Vi tilbyder et komplet system med alt, der skal bruges til montering af vores beklædningstegl URBAN U Holmen.
Produktet kan også monteres på trælægter – ubehandlede eller imprægnerede. Denne løsning giver ikke en brandsikker facadeløsning efter klasse A1.
Farven på billedet af URBAN er kun vejledende. Den kan variere fra brænding til brænding og fra PC-skærm til PC-skærm. Bestil gerne en prøve for mere retvisende farvegengivelse.