De 50 nominerede projekter er udvalgt
I 2024 afholdes Brick Award - den internationale arkitekturpris, der tildeles byggerier med tegl.
Ud af 743 indsendte projekter, er der udvalgt 50 byggerier som er nominerede til at vinde BRICK AWARD 24, som uddeles ved et stort show i Wien i sommeren 2024. Alle nominerede projekter vil blive præsenteret i the BRICK BOOK 24 som udgives i forbindelse med uddelingen af prisen.
Som det eneste danske projekt, er Hvinningdal Kirke nomineret i kategorien ”Sharing public spaces”.
Projektleder Peter Voldstedlund fra Friis & Moltke fortæller om det grundlæggende koncept, der ligger bag kirkens unikke arkitektur:
- Stedet ligger utroligt smukt på en bakke med flot udsigt over området, og vi har orienteret bygningen, så den udnytter solens gang over himlen optimalt og samtidig tager højde for vindforholdene.
Når wienerbergers Brick Award uddeles i Wien, er wienerberger vært ved Brick Award 24 Architecture Symposium.
Her giver fire internationale arkitekter (en landskabsarkitekt og tre arkitekter) deres tanker og indsigter om nuværende og fremtidige udfordringer indenfor byggeri og arkitektur med udgangspunkt i bæredygtighed, nye materialer, genbrug og renovering.
Danske Jens Linnet, Landskabsarkitekt, er en af de fire talere. Jens Linnet er medstifter og kreativ direktør for tegnestuen BOGL.
50 projekter fra hele verden var med i opløbet om at vinde årets priser i de fem kategorier og Grand Prize, da Brick Award løb af stablen den 9. juni 2022.
Det danske projekt Falkoner Allé 118 på Frederiksberg var blandt de nominerede til Brick Award 2022 i kategorien Living Together.
Byggeriet er tegnet af Mangor & Nagel og bygger bro mellem gammelt og nyt. Det skyldes især, at bygningens mursten er designet, så de passer til gadens ældre ejendomme.
I 2022 var danske Jesper Gottlieb en del af juryen:
Jesper Gottlieb, arkitekt og kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects
Brick Award har siden første uddeling i 2004 etableret sig som en internationalt anerkendt arkitekturpris, som wienerberger AG står bag.
Brick Award uddeles hvert andet år til innovativ tegl-arkitektur, der viser spændvidden i brugen af keramiske produkter til vægge, facader, tag og belægninger.
Et af formålene med Brick Award er at styrke offentlighedens fokus på de æstetiske og funktionelle aspekter af tegl som byggemateriale.
Selvom wienerberger står bag arkitekturprisen, er det en uafhængig award og brugen af wienerberger teglprodukter er derfor ikke afgørende for deltagelse.
I alt 50 projekter fra hele verden deltager i opløbet om årets priser, der uddeles i fem kategorier efter vurdering af en international ekspertjury.
De fem kategorier kan variere en smule fra år til år. I 2022 var kategorierne:
Feeling at home
Living together
Working together
Sharing public spaces
Building outside the box
Vinderne af Brick Award offentliggøres hvert andet år ved en prisuddeling og præsenteres sammen med de 50 nomineringer i den flotte internationale Brick Book.
Priserne ved årets Brick Award beløber sig til pengepræmier på knap 30.000 euro og uddeles i de fem kategorier – heraf vil ét projekt modtage årets Grand Prize.
Du kan læse meget mere om Brick Award her: Brick Award.
Maria Tranebæk Lindstrøm
Arkitekt MAA hos Mangor & Nagel – en del af AART