
Her finder du information omkring opsætning af beklædningstegl.
Vores URBAN beklædningstegl skrues enkelt og hurtigt på den bagvedliggende konstruktion. Montagen er uden mørtel og derfor uafhængig af vejret.
Nedenfor vises de 3 gængse opsætningsløsninger - hvilken type man vælger afhænger af bygningens ønskede udtryk:
URBAN monteret som ventileret klimaskærm efter to-trins-princippet på let bagmur. Opsætning med min. 23 mm lodrette løkker på ydersiden af vindspærrepladerne. Derefter monteres vandret liggende bærelægter.
URBAN monteres i vildt forbandt. Der er forboret fire skruehuller fra fabrikken for at gøre installationen fleksibel. Der skal benyttes mindst 2 stk. A4 4,2 x 55 mm skruer i rustfrit stål, når der bruges imprægneret træ. A2 kan bruges med hvidt træværk.
Det lodrette overlap på beklædningsteglen skal være mindst 50 mm, så skruehullerne på den underliggende plade dækkes.
URBAN monteres i vildt forbandt, direkte på Omega alu-profilen (EN AW-6060), efter princippet, der vises nedenfor. Der er fire forborede skruehuller fra fabrik for at gøre installationen fleksibel. Der skal benyttes mindst 2 stk. A4 4,2 x 50 mm selvskærende skruer i rustfrit stål. Det lodrette overlap på beklædningsteglen skal være mindst 50 mm, så skruehullerne på den underliggende teglplade dækkes.
De vandrette Omega-profiler monteres direkte på lodrette sløjfer af aluminium eller træ, som er fastgjort til den underliggende bærende konstruktion. Anvendt i kombination med lodrette sløjfer af aluminium giver dette en brandsikker facade, A1.
Hvis der anvendes beslag til montering af lodrette sløjfer, kan længden af disse varieres, hvilket giver mulighed for at isolere facaden udvendig. Dimensionering, fastgørelse og hensyn til korrosion skal altid beregnes og udføres for det enkelte projekt.
Systemet TC-alu-profil består af en C-profil i aluminium (EN AW-6060), med et separat spor for tilhørende clips. Der monteres to clips, der holder teglpladen på plads, som princippet viser nedenfor.
URBAN T-profilen monteres ved at presse hver enkelt tegl op på plads – hurtigt og effektivt. Clipset kommer på den måde under pres og låser for yderligere bevægelse. Selve monteringen er derfor meget hurtig og effektiv – helt uden skruer. Samlet klassificeres URBAN TC-systemet, inklusiv vores aluminium klemliste (Z-profil), som brandsikker facade efter klasse A1. Dybden på klemlisterne kan bestilles i forskellige mål, hvilket kan give plads til at isolere facaden udvendig. Dimensionering, fastgørelse og hensyn til korrosion skal altid beregnes og udføres for det enkelte projekt lokalt.
Find installationsvejledning samt installationsvideoer til de forskellige Argeton profiler her
Kontakt vores salgsafdeling for oplysninger om montering af vores øvrige beklædningstegl.