
DGNB, LEED OG BREEAM
Bæredygtig certificeringsordning
Flere og flere bygherrer og rådgivere vælger at få deres byggeri certificeret via frivillige ordninger såsom DGNB, LEED, BREEAM, m.fl. for at kunne dokumentere byggeriets bæredygtighed. Ordningerne er et værktøj til at beregne påvirkningen af de materialevalg, der træffes, for bæredygtigheden af projektet.
Hvordan vi kan hjælpe dig
Vores produkter bidrager positivt til de forskellige ordninger, idet tegl er et langtidsholdbart materiale lavet af naturmaterialer såsom ler, sand og vand. Den specifikke påvirkning afhænger altid af de konkrete produkter, der vælges til den pågældende bygning.
Vi står klar til at hjælpe dig med produktspecifikke EPD’er, rådgivning, viden og knowhow, så du er sikker på at komme hurtigt videre i processen og får nemmere ved at vælge de rette løsninger fra start.