Persondatapolitik

Beskyttelsen af dit privatliv og dine personlige data er et vigtigt anliggende, som vi er opmærksomme på i alle vores forretningsforhold. Vi respekterer fortroligheden af dine personlige data og optræder altid i overensstemmelse med bestemmelserne i databeskyttelsesloven og denne privatlivspolitik.


1. OMFANGET AF DENNE PRIVATLIVSPOLITIK

Hensigten med denne privatlivspolitik er at informere om, hvordan Egernsund Wienerberger A/S (Egernsund Wienerberger) bruger personlige data, hvilke oplysninger om brugerne af Egernsund Wienerberger’s hjemmeside(r), online applikationer eller vores mobile platforme (online services), der indsamles, evalueres og bruges efterfølgende, videregives til tredjemand eller behandles på anden måde.

Denne privatlivspolitik gælder for Egernsund Wienerberger A/S. Den gælder ikke for online services fra selskaber i Wienerberger-koncernen, der er omfattet af deres egne privatlivspolitikker, eller for online services, der drives af tredjemand.


2. INDSAMLING AF OPLYSNINGER

2.1. Data opgivet af dig

Som hovedregel er videregivelse af personlige oplysninger ikke et krav i forbindelse med brug af vores online services. Hvis de personlige oplysninger (navn, adresse, telefon nr., stilliing, arbejdsplads og e-mail-adresse) indsamles i forbindelse med vores online services, gøres dette så vidt muligt på frivillig basis. Hvis du f.eks. ønsker at modtage nyhedsbrevet, som tilbydes på vores hjemmeside, har vi brug for din e-mail-adresse samt oplysninger, der gør det muligt for os at verificere, at du er ejeren af den anførte e-mail-adresse.

2.2. Automatisk indsamlede data

Af hensyn til datasikkerheden og for at optimere brugervenligheden indsamler vi også ikke-personlige data i forbindelse med brugen af vores online services. F.eks. gemmes den anvendte internetbrowser, operativsystemet, domænenavnet på den hjemmeside, du sidst besøgte, før du gik ind på vores hjemmeside, antallet af besøg og det gennemsnitlige tidsforbrug på vores hjemmeside samt de sider, du har besøgt.

Sådanne automatisk indsamlede data forbindes ikke med data fra andre kilder. Vi forbeholder os dog ret til efterfølgende at verificere disse data, hvis konkrete tegn på ulovlig brug bringes til vores opmærksomhed.

2.3. Cookies og web beacons

Vores online services anvender såkaldte cookies og web beacons. Cookies forårsager ikke nogen skade på din computer. De er små filer med konfigurationsindstillinger, som hjælper os med at gøre vores online services mere brugervenlige, effektive og sikre. Derudover tjener cookies til at implementere bestemte brugerfunktioner.

Vores online services anvender typisk "session-cookies", som slettes automatisk, når browseren lukkes. Undertiden anvender de også "persistent cookies", som bliver på din enhed, indtil de udløber eller bliver slettet manuelt. Sidstnævnte gør os i stand til at genkende din browser ved dit næste besøg. For yderligere oplysninger om "tredjepartscookies", dvs. cookies fra tredjepartsleverandører som f.eks. Google Inc., henvises til disse udbyderes privatlivspolitikker.

Du kan indstille din browser eller justere de personlige indstillinger i dine mobile enheder for at få besked, hver gang en cookie sendes til din enhed, så du kan beslutte, om du vil tillade en cookie fra sag til sag. Du kan også deaktivere accept af cookies, enten kun i visse tilfælde eller som standard, og aktivere automatisk sletning af kopier hver gang, du lukker din browser. Du bør dog være opmærksom på, at nogle funktioner på vores online services muligvis ikke er tilgængelige, hvis du deaktiverer cookies.

Derudover anvender vi web beacons, også kaldet page tags, for at analysere effektiviteten af vores hjemmeside eller vores nyhedsbreve. For eksempel kan vores nyhedsbreve og HTML-e-mails indeholde en web beacon, der kan fastslå, om e-mails eller links sendt via e-mails er blevet åbnet. Disse oplysninger hjælper os med at forbedre vores e-mail-service og at justere indholdet til brugerens behov. Sletning af en e-mail sletter også den pågældende web beacon.  Det siger sig selv, at vores almindelig tekst-e-mails ikke indeholder web beacons.

2.4. Web-analyse

Med henblik på kontinuerlig funktionel optimering og maksimal brugervenlighed anvender nogle af vores online services nedenfor anførte web-analyseservices og sociale plugins. De data, der anvendes til dette formål, er udelukkende ikke-personlige.

Adobe Analytics: Denne hjemmeside anvender Adobe Analytics. Adobe anvender HTTP 'cookies' og tilsvarende teknologier til at indsamle data med det formål at måle og forstå hvordan du anvender hjemmesiden. Dette inkluderer registrering af dine aktiviteter såsom hvilke sider som du besøger samt hvilke links på siderne du klikker på. Egernsund Wienerberger gør dette for at give dig den bedst mulige oplevelse og præsentere dig for det mest relevante indhold baseret på dine interesser. Oplysningerne, som indsamles via cookies om din adfærd på hjemmesiden (inklusiv din IP adresse), bliver transmitteret til og opbevaret af Adobe. Adobe må videregive disse oplysninger til 3. part såfremt dette er lovmæssigt foreskrevet eller 3. part behandler oplysningerne på Adobe's vegne. Du kan forhindre brugen af cookies ved at justere din browsers sikkerhedsindstillinger - vi må dog gøre opmærksom på, at såfremt du fravælger brugen af cookies ved besøg på hjemmesiden, vil nogle funktioner ikke fungere efter hensigten og dermed give dig en dårligere brugeroplevelse. Hvis du vil vide mere om Adobe Analytics, Adobe's persondatapolitik og hvordan man fravælger cookies kan du besøge siden: https://www.adobe.com/privacy/opt-out.html#customeruse

Google Analytics: Google Analytics i Google Inc., 1600 Amphitheatre Parkway Mountain View, CA 94043, USA, bruger såkaldte "cookies", dvs. tekstfiler, der gemmes på din computer med henblik på at analysere din brug af vores online services. Data opsamles og opbevares på en uafhængig server i Danmark, hvor der foretages en anonymisering før de indsamlede oplysninger om din adfærd videresendes til USA. På vegne af operatøren af disse online services bruger Google oplysningerne til at evaluere din brug af disse online services, udarbejde rapporter over aktiviteterne samt levere andre services til operatøren af hjemmesiden i relation til brugen af online services og internetaktivitet. Den IP-adresse, der sendes fra din browser inden for rammerne af Google Analytics, vil ikke blive knyttet til andre data, som ejes af Google. Du kan forhindre lagring af cookies ved at vælge de relevante indstillinger i din browser. Hvis du gør det, vil du imidlertid ikke kunne udnytte alle funktioner i vores online services. Derudover kan du forhindre indsamling af data, der genereres af cookies, og Googles brug af disse, ved at downloade og installere et plug-in til din browser på (https://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=en-GB). For yderligere oplysninger om betingelser for brug og privatlivspolitik, se venligst https://marketingplatform.google.com/about/analytics/terms/dk/.

Hotjar: For en forbedret brugeroplevelse anvender nogle af vores online services Hotjar software (http://www.hotjar.com, 3 Lyons Range, 20 Bisazza Street, Sliema SLM 1640, Malta, Europa). Hotjar giver os mulighed for at måle og evaluere brugeraktiviteter (musebevægelser, klik, scroll-højde). Til dette formål placerer Hotjar cookies på brugerens enhed, og softwaren kan gemme brugerdata, f.eks. information om browser og operativsystem, tidsforbrug på hjemmesiden m.v. For yderligere oplysninger om Hotjars databehandling henvises til www.hotjar.com/privacy.

Siteimprove: Siteimprove Analytics, en web-analyseservice fra Siteimprove A/S (Sankt Annæ Plads 28, 1250 København, Danmark), anvender cookies, dvs. tekstfiler, der gemmes på din computer og analyserer brugen af vores online services. Nærmere oplysninger om brugen af vores online services (herunder brugerens krypterede IP-adresse), som indsamles ved hjælp af cookies, overføres til en Siteimprove-server i Danmark og gemmes der. Siteimprove bruger disse oplysninger til at evaluere brugen af online services og til at udarbejde rapporter. Siteimprove overfører ikke sådanne oplysninger til tredjemand. Siteimprove gemmer og behandler de indsamlede data i overensstemmelse med tyske databeskyttelsesregler. Brugeren kan forhindre installation af cookies ved at vælge de relevante indstillinger i browser-softwaren. I så fald er det muligt, at ikke alle funktioner i vores online services vil være tilgængelige for brugeren i deres helhed. For yderligere information henvises til Siteimprove's privatlivspolitik på: https://siteimprove.com/en/privacy/

2.5 Tilstedeværelse på sociale medier og internettet

Egernsund Wienerberger A/S samarbejder med forskellige udbydere af sociale medier. Som en del af dette samarbejde forbindes din browser automatisk til den valgte tjenesteudbyder (f.eks. Facebook), når du bruger den pågældende tjeneste. For eksempel vil din IP-adresse, cookies og andre oplysninger blive transmitteret til den pågældende tjenesteudbyder, hvis du tidligere har besøgt deres hjemmeside. Denne dataoverførsel forhindres af os så vidt muligt og finder kun sted, hvis du interagerer med det sociale medies netværk. Hvis du er logget ind på den relevante sociale netværksplatform, kan den forbinde dit besøg på vores hjemmeside med din brugerkonto.

Derudover bruger vi plug-ins (f.eks. Facebook-ikonet) fra forskellige platforme. Ved at klikke på det respektive ikon accepterer du kommunikationen med den respektive platform og transmissionen af ​​information (f.eks. IP-adresse) til den respektive tjenesteudbyder. Ved at aktivere et plugin modtager det respektive sociale netværk de oplysninger, som browseren har hentet på den tilsvarende side på vores hjemmeside. Dette gælder også, hvis du ikke har en konto eller ikke er logget ind. Disse oplysninger (herunder IP-adressen) transmitteres direkte fra browseren til en server i det respektive sociale netværk og opbevares der.

Hvis du er logget ind på et af de sociale netværk under dit besøg på vores hjemmeside, kan det sociale netværk forbinde besøget på vores websted direkte med din netværkskonto med plugin’et aktiveret samtidig. Hvis du interagerer med plugins, f.eks. ved at klikke på ”I like”-knappen  eller poster en kommentar, sendes de tilsvarende oplysninger også direkte til en server i det sociale netværk og gemmes der. Oplysningerne kan også offentliggøres på det sociale netværk og vises til dine Facebook-venner eller Twitter-følgere.

Formålet med og omfanget af dataindsamling og viderebehandling og brug af data fra det respektive sociale netværk samt dine relevante rettigheder og indstillinger til beskyttelse af dit privatliv findes i databeskyttelsesoplysningerne for det respektive sociale netværk.

Denne Egernsund Wienerberger A/S hjemmeside bruger såkaldte sociale plugins ("plugins") fra følgende sociale netværk:

Facebook plug-ins ("Dele-knap"): Du kan genkende plug-ins fra Facebook Inc., 1 Hacker Way, Menlo Park, California 94025, USA, på Facebook-logoet eller "dele-knappen". For en oversigt over Facebook plug-ins, klik venligst her: Http://developers.facebook.com/docs/plugins/. Når du bruger vores online services, skaber dette plug-in en direkte forbindelse mellem din browser og Facebook-serveren. Facebook informeres således om, at du har brugt vores online services med din IP-adresse. Når du klikker på Facebook’s "dele-knap", mens du er logget ind på din Facebook-konto, kan du linke indholdet af vores online services til din Facebook-profil. Facebook kan derefter knytte anvendelsen af vores online services til din brugerkonto. Vi vil gerne påpege, at vi som udbyder af online services ikke får kendskab til indholdet af de overførte data og Facebook’s brug af disse. For yderligere information henvises til Facebook’s privatlivspolitik på https://www.facebook.com/policy.php. Hvis du ikke vil gøre det muligt for Facebook at knytte brugen af vores online services til din Facebook-brugerkonto, skal du logge dig af din Facebook-brugerkonto.

YouTube: Vi har implementeret komponenter fra YouTube på denne hjemmeside til yderligere markedsføringsformål, såsom en bedre rækkevidde af den specifikke målgruppe, øget synlighed, imageopbygning, brugerinformation og employer branding, som en legitim interesse i henhold til artikel 6, stk. 1, litra (f) GDPR. YouTube drives af Google, i.e. af YouTube, LLC, 901 Cherry Ave., San Bruno, CA 94066, USA. YouTube er en internetvideoportal, der giver videoudgivere mulighed for at poste videoklip gratis, og andre brugere kan se, bedømme og kommentere dem, også gratis. YouTube tillader offentliggørelse af alle typer videoer, hvorfor komplette film og tv-shows, men også musikvideoer, trailere eller videoer, som brugerne selv har lavet, kan tilgås via internetportalen. Når du bruger en af vores online-tjenester udstyret med en YouTube-feature, etableres en forbindelse til YouTubes servere, og information samt data om de online-tjenester, du bruger, kommunikeres til YouTube-serveren. Hvis den besøgte person også er logget ind på YouTube, genkender YouTube, hvilken specifik side på vores hjemmeside personen besøgte, ved at kalde en side op, der indeholder en YouTube-video. Disse oplysninger indsamles af YouTube og Google, og er knyttet til den pågældende persons respektive YouTube-konto. YouTube og Google modtager information via YouTube-komponenten om, at den registrerede har besøgt vores hjemmeside, når den registrerede er logget på YouTube på samme tid, som han eller hun besøger vores hjemmeside, uanset om den registrerede klikker på en YouTube-video eller ej. Hvis den registrerede ikke ønsker, at denne information skal overføres til YouTube og Google, kan han eller hun forhindre overførslen ved at logge ud af sin YouTube-konto inden besøget på vores hjemmeside. For yderligere information om YouTubes brug af brugerdata henvises til YouTubes privatlivspolitik på https://www.google.com/intl/en/policies/privacy/.

LinkedIn: På vores side linker vi til vores tilstedeværelse på LinkedIn. Vores tilstedeværelse på LinkedIn giver os mulighed for at præsentere vores virksomhed for brugerne af dette netværk og kommunikere med dem. De data, der leveres direkte af dig og af LinkedIn, vil udelukkende blive brugt med det formål at kommunikere med kunder og potentielle kunder, øge vores synlighed og fremme vores imageopbygning som en legitim interesse i betydningen af Artikel 6, stk. 1, (litra f) GDPR for at kunne levere den mest interessante information til dig. LinkedIn drives af LinkedIn Ireland Unlimited Company Wilton Place, Dublin 2, Irland. Hvis du er logget ind på din LinkedIn-konto og besøger vores virksomhedsside, kan dette forbindes med din profil. Vi har ingen indflydelse på LinkedIns dataindsamling og viderebehandling, i hvilket omfang dette sker, og hvor længe disse data opbevares. Bemærk venligst, at vi ikke har kontrol over LinkedIns brugervilkår, privatliv eller cookiepolitik. Hvis du ikke er registreret hos LinkedIn, kan vi stadig modtage statistisk analyse af dine personlige data, når du tilgår vores virksomhedsside. Vi har ikke adgang til de data, der er gemt i cookies i personlig form, og kan derfor ikke videregive dem til tredjeparter i personlig form. For information om det juridiske grundlag for databehandlingen, eventuelle modtagere og enhver overførsel af dine data til et tredjeland fra LinkedIn, henvises til LinkedIns privatlivspolitik på https://www.linkedin.com/legal/privacy-policy og LinkedIns cookiepolitik på https://de.LinkedIn.com/legal/cookie-policy.

Pinterest: På vores side linker vi til vores tilstedeværelse på Pinterest, hvilket giver os mulighed for bedre at præsentere vores virksomhed for vores kunder, og at kommunikere med dem, samt øge vores synlighed og fremme vores imageopbygning som en legitim interesse i betydningen af Artikel 6, stk. 1, (litra f) GDPR. Pinterest drives i USA af Pinterest Inc., 651 Brannan Street, San Francisco, CA 94103, USA, og i Europa af Pinterest Europe Ltd., Palmerston House, 2nd Floor, Fenian Street, Dublin 2, Irland. Når du bruger en af vores online-tjenester udstyret med et Pinterest-plugin, etableres en forbindelse til Pinterest-serverne, og information samt data om de online-tjenester, du bruger, kommunikeres til Pinterest-serveren. Vi vil gerne påpege, at vi som udbyder af online-tjenesterne ikke får nogen viden om indholdet af de transmitterede data og deres brug af Pinterest. Pinterest giver virksomheders kontooperatører funktionen "Pinterest Web Analytics", som giver os anonymiserede statistiske data om brugere og besøgende på vores konto, vores vægge og pins. Disse såkaldte "Pinterest Web Analytics" er opsummerede statistikker, der oprettes baseret på bestemte handlinger (såkaldte "events") og logges af Pinterest, når brugere og besøgende interagerer med vores konto, vægge eller pins, og det tilhørende indhold. For yderligere information se Pinterests privatlivspolitik på https://policy.pinterest.com/en/privacy-policy. Du kan ændre privatlivsindstillingerne på din Pinterest konto på: https://www.pinterest.at/settings/.

Instagram: Instagram drives af Facebook Inc. (Facebook Ireland Ltd., 4 Grand Canal Square, Dublin 2, Irland). Egernsund Wienerberger A/S har ikke kendskab til omfang eller anvendelse af dataudveksling mellem Instagram og facebook men henviser til Instagram’s datapolitik: https://help.instagram.com/519522125107875.


3. BRUG AF PERSONLIGE DATA

Rent principielt vil personlige data opgivet af dig blive behandlet og brugt af os udelukkende til de angivne formål. Disse omfatter især:

  • Levering, forbedring og support af vores online services: Dette omfatter dataanalyser, identifikation af brugstendenser samt beregninger og statistikker over mønstre for brugeradgang.
  • Markedsføring: Dine personlige data vil kun blive brugt til markedsføringsformål såsom undersøgelser, lodtrækninger eller andre reklamekampagner, hvis du har givet tilladelse til en sådan anvendelse. I dette tilfælde vil dine data blive gemt i en periode på 2 år efter sidste kontakt, medmindre længere opbevaring er fuldt lovligt af andre grunde. Dit samtykke til at bruge dine personlige data til markedsføringsformål kan til enhver tid trækkes tilbage. For yderligere oplysninger, se punkt 5.
  • Mailing af nyhedsbrevet: Hvis du udfylder den elektroniske formular for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, bruger vi udelukkende de data, som du har opgivet, til at verificere, at du er ejeren af den anførte e-mail-adresse og gerne vil modtage nyhedsbrevet, til at udarbejde en mailingliste, og til at analysere brugen af vores nyhedsbrev. I dette tilfælde vil dine data blive gemt i en periode på 2 år efter opsigelse af abonnement, medmindre længere opbevaring er fuldt lovligt af andre grunde. Dine data vil kun blive brugt af os til yderligere formål, hvis du har givet tilladelse til en sådan anvendelse.
  • Bestilling af rapporter eller andet informationsmateriale: Hvis du bestiller rapporter, brochurer eller andet informationsmateriale fra os, vil de personlige oplysninger, som du opgiver, udelukkende blive brugt til behandling af din ordre og efterfølgende blive opbevaret i en periode på maks. 1 år efter den sidste sending. For at udføre ordrer må vi benytte os af services fra tredjemand, som vi overfører dine data til, udelukkende med henblik på at udføre din ordre. Vi bruger kun de personlige data, du opgiver til os, til andre formål, hvis du har givet os dit samtykke.
  • Brug af kontaktformular: Hvis du benytter kontaktformularen til forespørgsler, vil de oplysninger, du har opgivet i kontaktformularen, herunder dine kontaktoplysninger, blive brugt til at behandle forespørgslen og gemt til senere brug i tilfælde af opfølgende spørgsmål. Hvis det er nødvendigt for at behandle din forespørgsel, må vi overføre dine personlige data til selskaber i Wienerberger-koncernen (se pkt. 4) eller til involverede tredjeparter. Dine personlige data vil blive gemt i den periode, forespørgslen behandles, og i en periode på maks. 1 år efter afslutning af behandlingen, medmindre længere opbevaring er fuldt lovlig af andre grunde.
  • Rekruttering: Ved afsendelse af ansøgning, CV mm. samtykker du til, at Egernsund Wienerberger må anvende de oplyste persondata ifm. ansættelsesprocessen.

    Dine data vil blive behandlet fortroligt.

    Ved samtykke accepterer du, at Egernsund Wienerberger må beholde dine data med henblik på andre stillinger end den søgte. Dine data vil blive gemt i op til 1 år. Såfremt du ikke ansættes til en specifik stilling, vil dine data blive slettet inden for et år.

    Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos Wienerberger.

    De personoplysninger, der fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, bliver registreret og behandlet af Wienerberger som dataansvarlig.

    Ved rekruttering til stillinger kan følgende finde anvendelse under hensyntagen til reglerne i databeskyttelsesforordningen:
    - Søgning af profiler på sociale medier såsom LinkedIn og Facebook
    - Gennemførsel af personlighedstest ved udvalgte stillinger
    - Indhentning af reference fra tidligere arbejdsgivere efter aftale med dig
    - Indhentning af dokumentation af gyldig arbejds- og opholdstilladelse – i form af kopi af pas samt arbejds- og opholdstilladelse.
  • Udførelse og administration af kontrakter: For at udføre indkomne ordrer (især ordrer på materialer) benytter vi services fra tredjemand, som vi overfører dine data til, udelukkende for at udføre din ordre. I forbindelse med sådanne transaktioner kan du blive kontaktet inden for rammerne af kundetilfredshedsundersøgelser eller markedsundersøgelser. Hvis du beder os om ikke at bruge dine data til yderligere kontakter, vil vi selvfølgelig respektere dit ønske.
  • Beskyttelse af rettigheder og ejendom: Hvis vi har grund til at tro, at rettigheder og ejendom tilhørende Egernsund Wienerberger, firmaets leverandører, kunder eller tredjemand er blevet eller kunne blive svækket, kan vi bruge og videresende dine personlige data med henblik på at beskytte sådanne rettigheder og/eller ejendom. Derudover forbeholder vi os ret til at videregive dine personlige data, såfremt en sådan videregivelse er påkrævet ved lov eller efter ordre fra de kompetente myndigheder, med henblik på at sikre en retfærdig rettergang i overensstemmelse med den procedure, der er angivet på vores hjemmeside(r), og for at beskytte førnævnte rettigheder.
  • Rensning og konsolidering af data: Fra tid til anden vil de personlige data, som du har opgivet, blive underlagt krydskontrol op imod eller konsolideret med (i) data fra vores eksisterende registre (online og offline), (ii) data overtaget fra en juridisk forgænger, eller (iii) data fra andre kilder.

 

4. OVERFØRSEL OG VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER

Afhængigt af hvilken type interaktion du har bestilt (f.eks. opkald, der skal returneres, placering af en ordre, anmodning om service, information m.v.), kan dine data blive udvekslet med involverede tredjeparter med henblik på udførelse af ordrer (f.eks. postordrefirmaer, banker m.v.) eller andre selskaber i Wienerberger-koncernen. Vi kan også blive mødt med et krav om at videregive personlige data for at overholde juridiske krav eller håndhæve rettigheder og aftaler.

  • Overførsel af data til tredjemand: For udførelse af bestemte ordrer og levering af bestemte services arbejder vi med eksterne leverandører (f.eks. speditører). Disse leverandører har ret til at bruge eller videresende de data, der er indsamlet og behandlet af os, alene med det formål at udføre ordrer placeret af Wienerberger.
  • Brug af data inden for koncernen: Egernsund Wienerberger A/S og firmaets affilierede selskaber er en del af en international koncern med grænseoverskridende interne operationelle processer, strukturer og tekniske systemer. Vi kan bruge dine personlige data inden for Wienerberger-koncernen og, hvis behovet opstår, fremsende dem til vores selskaber i andre lande til de formål, der er angivet i punkt 3, og i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. Vores koncerndækkende retningslinjer og procedurer for databeskyttelse er udformet på en sådan måde, at der sikres et ensartet højt niveau af databeskyttelse i alle de lande, vi opererer i. For en komplet liste over selskaber i vores koncern, klik https://wienerberger.dk/#collapse-country-nav
  • Overholdelse af love og lignende forpligtelser: Vi vil videresende dine personlige data for at (i) håndhæve eller overholde en lov, en forordning, et påbud fra en offentlig myndighed eller tvangsforanstaltninger, (ii) afsløre og forebygge trusler mod sikkerheden, bedrageri eller andre skadelige aktiviteter, (iii) beskytte og/eller håndhæve rettigheder og ejendom tilhørende Wienerberger eller tredjemand, og (iv) beskytte rettigheder og den personlige sikkerhed for vores medarbejdere og tredjemand.

 

5. RET TIL INFORMATION, FORTRYDELSESRET OG SLETNING AF DINE PERSONLIGE DATA

Du har ret til skriftligt at anmode om information om dine personlige data, som er gemt af os. Derudover har du i forbindelse med brugen af dine personlige data ret til at korrigere, slette, tilbageholde eller begrænse behandlingen samt indgive en klage til databeskyttelsesmyndighederne. Du bedes rette sådanne forespørgsler samt andre spørgsmål til det kontaktsted, der er anført i punkt 7.

Hvis du abonnerer på vores nyhedsbrev, kan du afmelde dit abonnement ved at klikke på afmeldingslinket i nyhedsbrevet eller ved at sende os en mail med dine kontaktdata på info@egernsund.dk med teksten "Afmeld nyhedsbrev". Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke til opbevaring eller brug af dine data, kan du selvfølgelig også sende os en e-mail til adressen, der er anført i punkt 7.


6. DATASIKKERHED

Egernsund Wienerberger anvender en lang række forholdsregler for datasikkerhed for at sikre fortroligheden og integriteten af dine personlige oplysninger. I betragtning af internettets natur vil vi gerne henlede din opmærksomhed på, at der kan være sikkerhedsmæssige huller i overførslen af data via internettet (f.eks. kommunikation via e-mail), og at en komplet beskyttelse af data mod adgang fra tredjemand er ikke mulig.


7. KONTAKT

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til behandlingen af dine oplysninger, kan du kontakte:

Egernsund Wienerberger A/S
H. C. Ørsteds Vej 50C
1879 Frederiksberg C
Danmark

T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

 

 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker