Apartment building, Irmabyen in Roedovre, Facing Brick W 105 Ingefaer

Teglbjælker

Ved brug af teglbjælker sætter du nye, banebrydende normer for arkitekturens muligheder. Det er ikke kun æstetik, men det er også frihed til at skabe spændende, unikke bygningsværker for fremtiden til glæde for kommende generationer. Når dit projekt skal realiseres, leverer vi et komplet projekt med dokumentation, oversigter, detailtegninger samt monteringsplaner - for både overliggere og teglbjælker. Hermed er grundlaget for et vellykket byggeri skabt.

Vi råder over et team af teknikere, der uforpligtende rådgiver arkitekter, ingeniører, entreprenører, murere, tømmerhandlere og bygherrer på alle projektstadier om brug af tegl og ikke mindst overliggere og teglbjælker.

Teglbjælkerne produceres individuelt efter godkendt forbandttegning. Selv ved små hulmål skal der ofte anvendes en selvbærende teglbjælke for at bære taglast. Teglbjælker med selvstændig bæreevne dimensioneres og specialfremstilles til det aktuelle projekt hvor der er store spænd, særlige ønsker fra arkitekten eller hvor der er krav om øget bæreevne. Teglbjælker kan støbes som simple ½-stens bjælker eller som L- eller U-bjælker med dybde alt efter projektet. Alle teglbjælker fra Egernsund Wienerberger er forspændte og lever naturligvis op til alle gældende standarder.

Illustration teglbjælke

Anbefalet vederlag:

  • Hulmål < 1 m: ½ sten på hver side
  • Hulmål > 1 m: 1 sten på hver side.
  • Er normalt selvbærende, men kan ofte opnå øget bæreevne via de overliggende skifter.
  • Betonbagstøbte bjælker har meget høj styrke og anvendes ofte som selvbærende bjælker i bagmur.
  • Skal understøttes under opmuring.
  • Leveres standard med slamkanten nedad.
  • Leveres i mange bredder.
  • Kan leveres til ophængning.
  • Vægkonsoller/skruer ikke indeholdt i leverancen.
  • På facade-engoberede sten vil grundstensfarven være synlig på liggesiden.
           Ved ordreafgivelse kan teglbjælker bestilles indfarvet på liggesiden mod en merpris.

 

Der stilles følgende krav til teglbjælken samt det overliggende element, med mindre andet er beskrevet: 

  • Minimum længde af vederlag for teglbjælke er 228mm. Det er vigtigt at vederlaget holdes for hele tværsnittet.
  • Minimum bredde af overliggende mursten 108mm.
  • Dampspærre påkrævet i henhold til Eurocode 6
     

Der stilles følgende krav ved indbygning af teglbjælken: 

Teglbjælken skal understøttes tæt på vederlaget for at undgå sammen trykning af fugen. Understøtningen må først fjernes, når der er opnået tilstrækkelig styrke i vederlagsfugen. 


Beregning af teglbjælker

Dimensionering af præfabrikerede teglbjælker sker specifikt til det pågældende projekt på baggrund af den statiske rapport vha. EC6design efter beregningsregler angivet i EN 1996-1-1. Til beregningen er der behov for tegningsmateriale i form af snit, plan og facade i digitalt format.
 

Miljømærker

Miljøklasserne bestemmes af den blå eller røde mærkebrik.

Miljøklasse
Korrosinsbestandighed
Frostfasthed
Anvendelse
Blå (facade)

A - agressivt miljø

F - rustfast armering

F2

Murværk i aggressivt miljø

Rød (bagmur)

P - passivt miljø

E - sort stål

F2

Murværk i passivt miljø

Brandklassificeringsmærke

Sort eller hvid brandklassificeringsmærke supplerer blå eller rød brik. 

Brandklasse

Anvendelse

Sort

R60 - Overligger med ekstra stål.
Der kan regnes en bæreevne efter brandpåvirkning

I konstruktioner hvortil der stilles brandkrav

Hvid

R0 - Overligger uden ekstra stål.
Der kan ikke regnes med en bæreevne efter brandpåvirkning 

I konstruktioner hvortil der ikke stilles brandkrav

CE-mærkning

Teglbjælker med selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 

Denne type teglbjælker er selvbærende. Download  CE deklarationen nederst på siden.

De angivne værdier er gældende, såfremt der ikke er oplyst andet på tilsendte tegning eller dokumentation.  

 

Ydeevnedeklaration

Download i nedenstående tabel.

 

Branddimensionering

Download i nedenstående tabel.