Brick: EW0466 Kobber - EW3254 Red Castle | Winge Hus & Grønlunds Tårnet, Carlsbergbyen
© Photos: Tom Jersø/C.F. Møller Architects
Brick: EW0466 Kobber - EW3254 Red Castle | Winge Hus & Grønlunds Tårnet, Carlsbergbyen


 

Winge Hus og Grønlunds Tårnet afspejler Carlsberg Byens historie via materialer og farver

C.F. Møller Architects har i designet af Winge Hus og Grønlunds Tårnet haft fokus på at spille op til Carlsberg Byens arkitektur og historie. Bebyggelsens facade inviterer til at gå på opdagelse i murværket med det spændende mix af overflader og forbandter og glaserede brune nuancer, der er en hilsen til øllets farve.

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Winge Hus og Grønlunds Tårnet er beliggende i den attraktive københavnerbydel Carlsberg Byen. Bebyggelsen består af to sammensatte bygningsvolumener, nemlig en klassisk københavnerkarré på fem etager samt et 50 meter højt tårn. Karréen omkranser et atrium med glastag over de fem etager, hvilket tillader masser af dagslys at finde vej ind i bygningens midte.

C.F. Møller Architects har i samarbejde med hollandske MVRDV Architects slået stregerne til byggeriet, som både gennem materialer og farver afspejler områdets byggetradition og historie. Det fortæller Jørgen Juul, arkitekt MAA og seniorprojektleder hos C.F. Møller Architects:

- Der er meget fint murværk og en stærk arkitektonisk tradition i Carlsberg Byen. For at spille op til stedets traditionsrige historie har vi blandt andet valgt mursten med en helt glat overflade og én med en meget rustik overflade blandet med glaserede mursten i ’ølbrune’ nuancer. Vindues- og blændpartier på karreen er flaskegrønne og på denne måde henviser farverne på Winge Hus og Grønlunds Tårnet til en ølflaske og det mørke øl.

Et murværk med kontraster

Byggeriet er foruden det nænsomme farvevalg kendetegnet ved mønstermurværk i klassiske røde toner, men med stor variation, da det byder på en kombination af mursten i forskellige nuancer og med forskellige overflader. Til det har vi hos egernsund wienerberger leveret glaserede maskinsten samt vores mursten EW3254 Red Castle, som har et afdæmpet farvespil i vinrøde og violette nuancer, og vores mursten EW0466 Kobber, der er rød med en overflade nuanceret af sort forstøvning.

   

EW0466 Kobber

En rød blødstrøgen mursten med en overflade nuanceret af sort forstøvning. Kobber er inspireret af vores byers ældre bygninger i røde klassiske mursten, der har optaget tidens sod og ælde, derfor er Kobber det oplagte valg, når der skal bygges nyt i en ældre kontekst.

EW3254 Red Castle

En rød hånd- og sandstrøget mursten med et afdæmpet farvespil i vinrøde og violette nuancer. For et mere ekspressivt og variereret udtryk kan Red Castle kombineres med f.eks. EW3255 Red Shade eller Blauwrood.

   

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Selvom begge murstensvarianter er holdt i røde nuancer, er resultatet et kontrastfyldt møde mellem mursten, da Kobber er en blødstrøgen mursten, mens Red Castle er håndstrøgen:

- Vi har leget med kontrasten mellem den mere glatte mursten og den rå og rustikke, fortæller Jørgen Juul og uddyber:

- Set fra afstand blender murstenene fint sammen og skaber et sammenhængende facadeudtryk, mens de set fra et kortere perspektiv skaber et karakterfuldt samspil, hvor den rustikke mursten træder mere frem - ikke mindst i kombination med de glaserede mursten, vi også har anvendt.

Mønstermurværk inviterer til at gå på opdagelse

Mønstermurværket er dermed udgjort af en håndfuld mursten med glatte, rustikke og glaserede overflader, som er sammensat i et mønstermurværk, der changerer og fader ud op mod højden. Jørgen Juul forklarer:

- I mønstermurværket med den røde base er der leget med kontrasten og mødet mellem den glatte mursten kontra den meget rustikke og den helt glaserede. Derfor ændres mønstret konstant og fades ud op mod højden. Ønsket har været at skabe en facade, der vækker nysgerrighed fremfor at fremstå monoton. Med det changerende murværk er der flere lag af oplevelse, man kan fordybe sig i.

Arkitekten har med andre ord lagt stor omtanke i at skabe et murværk, der ikke bliver forudsigeligt, men hvor de varierende forbandter og overflader er definerende for det mangfoldige murværk, som inviterer til at gå på opdagelse i mønstre og teksturer.

"I mønstermurværket med den røde base er der leget med kontrasten og mødet mellem den glatte mursten kontra den meget rustikke og den helt glaserede. Derfor ændres mønstret konstant og fades ud op mod højden. Ønsket har været at skabe en facade, der vækker nysgerrighed fremfor at fremstå monoton. Med det changerende murværk er der flere lag af oplevelse, man kan fordybe sig i."

Jørgen Juul
Arkitekt MAA og seniorprojektleder
C.F. Møller Architects

   

En helstøbt flade med matchende fuger

Mens tårnets 10 øverste etager rummer boliger, er de nederste etager samt karréen skabt med henblik på erhverv.

Karréen og tårnet er tydeligt adskilt fra hinanden med vertikale spor, som skiller de to bygningsvolumeners facadeudtryk fra hinanden og samtidig bidrager til at få Grønlunds Tårnet til at fremstå så vertikalt som muligt, da dets facader dermed kommer helt til terræn.

- Som noget helt særligt for området har vi skabt et højhus, der er muret op, og generelt i designet af Winge Hus og Grønlunds Tårnet har vi haft fokus på at spille op til stedets tradition for tegl frem for at stikke af i både højde og materialevalg, forklarer Jørgen Juul og afrunder:

- For at styrke indtrykket af en helstøbt facade er fugen i øvrigt indfarvet i en nuance, som matcher murstenene. Dermed blender mursten og fuge fint sammen og fremstår som en sammenhængende flade, særligt når man betragter byggeriet fra en vis afstand.

   

Fakta om Winge Hus og Grønlunds Tårnet

Beliggenhed: Carlsberg Byen, København
Bygherre: Carlsberg Byen Ejendomme P/S
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Omfang: 14.200 kvm
Produkt:
Mursten:
EW0466 Kobber
EW3254 Red Castle
Opført: 2017-2021

   

Bestil vores bog om mursten - "Én mursten ad gangen"

Et opslagsværk med inspiration, sortiment og viden i én og samme bog – til arkitekten.

Én mursten ad gangen - bogen om mursten | Egernsund Wienerberger A/S


 


 

Brug for input til valg af teglprodukter?

Så er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere, der står klar med rådgivning og inspiration.

 

Lad dig inspirere af recesmurværk

Recesmurværk giver et smukt skyggespil i murværket og danner forskydninger i uendelige variationer.

 

Besøg vores showroom

Du er mere end velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan gå på opdagelse i vores produkter til facaden.

 

   

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker