Det klimaambitiøse byggeprojekt ALO i Sluppen beklædes med miljøvenlige mursten

Brick: EW0466 Kobber | ALO Sluppen, Norway

Wienerberger AS | Arkitekt: HUS Arkitekter | 3D rendering: Objektiv J

 

Kontorbygningen ALO Sluppen er under opførelse og vil formentligt blive det første byggeprojektet i Norge med dobbeltcertificeringen BREEAM NOR Outstanding (højeste niveau) og WELL Gold. I tråd med de høje klimaambitioner har bygherren valgt at beklæde bygningsfacaden med en mere miljøvenlig mursten fra Egernsund Wienerberger.

 

Både bygherren R. Kjeldsberg, totalentreprenøren Veidekke og HUS arkitekter har samarbejdet om høje miljøambitioner for byggeprojektet i bydelen Sluppen i Trondheim. Kontorbygningen ALO skal miljøcertificeres efter standarden BREEAM NOR Outstanding og være Paris Proof med lavt klimagasaftryk fra bygningen. Derudover skal der bygges og driftes efter WELL-standarden, og målet er niveau Gold. Det er også det første byggeprojekt i Norge, som benytter vores miljøvenlige LESS-mursten.

     

     

Ønsker at tage samfundsansvar og sætte standarder for byggebranchen

Under transformeringen af den nye bydel i Sluppen har det været et ønske at skabe bygninger, som er relevante i mange år, og som sætter standarden for en mere klimaambitiøs byudvikling. Ida Stokkan, projektleder i R. Kjeldsberg, mener, at myndighederne ikke stiller strenge nok krav til nybyggeri: 

- Vi mener, at de sædvanlige myndighedskrav til nybyggeri ikke er ambitiøse nok, og vi har derfor valgt at sætte det højeste ambitionsniveau for BREEAM NOR for at udfordre os selv og branchen til at komme med nye løsninger for at reducere udledningen af drivhusgasser. Vi ønsker, at vores bygninger skal være relevante i mange år, og vi er optaget af at tage vores del af samfundsansvaret i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser så meget, som vi kan.

     


"Vi har altid haft et ønske om at bruge mursten i facaden, fordi det er et facademateriale med lave vedligeholdelsesudgifter, og som tager sig godt ud arkitektonisk i mange år. Vi valgte en LESS fra Egernsund Wienerberger i stedet for en traditionel mursten, fordi den har et betydeligt lavere drivhusgasaftryk, men med de samme æstetiske egenskaber."

Ida Stokkan
Projektleder i R. Kjeldsberg

     

Da R. Kjeldsberg skulle vælge materialer til kontorbygningen ALO, var drivhusgasaftrykket et vigtigt aspekt. Derudover ønskede bygherren en facade af mursten. 

- Vi har altid haft et ønske om at bruge mursten i facaden, fordi det er et facademateriale med lave vedligeholdelsesudgifter, og som tager sig godt ud arkitektonisk i mange år. Derfor var det vigtigt at finde en mursten med lavt CO2-aftryk. Vi valgte en LESS fra Egernsund Wienerberger i stedet for en traditionel mursten, fordi den har et betydeligt lavere drivhusgasaftryk, men med de samme æstetiske egenskaber, fortæller Stokkan.

Mursten med markant lavere CO2-udslip

R. Kjeldsberg tog på mange inspirationer og besigtigelser for at finde den rigtige mursten. De endte op med vores varme og røde klassiker EW0466 Kobber. Det er en rød blødstrøgen mursten med en overflade nuanceret af sort forstøvning. Til dette projekt er murstenen leveret som LESS - vores miljøvenlige serie af mursten. 

Denne mursten er en del af vores miljøvenlige serie af mursten, der brændes med biogas og benytter grøn strøm. Her har vi reduceret råstofforbruget og brænder med biogas. Murstenen har nøjagtigt samme format og udseende som en traditionel blødstrøgen mursten, og den eneste forskel er, at CO2-udslippet for LESS reduceres markant i produktionen. 

Stokkan mener, at mursten er et vigtigt arkitektonisk udryk for det nye område i Trondheim: 

- Vi synes, den røde mursten passer godt i tiden og giver en varme til området. Vi ønsker at anvende tegl, fordi det giver et roligt og godt udtryk for området, som er med til at sætte standarden for den fortsatte arkitektoniske kvalitet i udviklingen af Sluppen.

Håndværksmæssige fordele ved LESS-mursten

Ud over murstenens lavere CO2-udledning er LESS også blevet godt modtaget på byggepladsen. Murermester Terje Nygård fra Bugge AS er mester for murerarbejdet på ALO Sluppen. Han mener, at murstenens vægt har flere fordele. 

- Denne murstenstype er lettere i vægt sammenlignet med en traditionel mursten. Det gør den lettere at mure med og håndtere på byggepladsen. Desuden betyder vægten, at vi kan transportere flere mursten ad gangen. Det er både mere effektivt og sparer udslip fra transport.  

Byggeprojektet estimeres at være færdigt i 2023.

 

FAKTA om ALO Sluppen

Projektets navn: ALO Sluppen
Arkitekt: HUS arkitekter
Bygherre: R. Kjeldsberg
Totalentreprenør: Veidekke
Mursten: EW0466 Kobber - LESS
Opført: Sommeren 2023

 


 

Brochure - DGNB

Sådan bidrager vi til DGNB-byggerier

Behov for dokumentation til dit DGNB byggeri?

Se hvordan vores produkter bidrager til ordningen og bestil vores DGNB-dokumentationspakke her.


 

LESS. Miljøvenlig mursten til fremtidens byggeri.

Ved at reducere materialeforbruget med 15% og brænde med biogas reducerer vi CO2-udledningen i produktionen med 70-90%. 

Sådan har vi skabt fremtidens miljøvenlige mursten. 

LÆS MERE OM LESS HER

Bæredygtighed i Egernsund Wienerberger

Vi har en ambitiøs tilgang til bæredygtighed med klare målsætninger for vores klimaaftryk.

Læs mere

Inspiration direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration om produkter, projekter og øvrige tiltag direkte i din indbakke.
 

Tilmeld dig her


 

Seneste artikler

0Resultater


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker