.jpg)
Med de nye klimakrav, der træder i kraft i 2025 og stiller større krav til byggeindustrien, opstår spørgsmålet om relevansen af tegl og mursten i fremtidens byggeri. Den stigende bevidsthed om nødvendigheden af at reducere CO2-aftrykket i byggeindustrien får mange til at overveje, hvilke byggematerialer der kan leve op til kravene.
Kristian Knorr Svane
Bæredygtighedschef
T. +45 8161 6282
E. kristian.knorr@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Af Kristian Knorr Svane, bæredygtighedschef i egernsund wienerberger
- debatindlægget er bragt af Byrummonitor den 16. oktober 2024.
Men er det overhovedet realistisk at fortsætte med at anvende tegl, hvis man skal leve op til de nye klimakrav? Svaret er ja - men det kræver, at man som rådgiver og bygherre fokuserer på fakta, når man arbejder med tegl i 2025 og fremadrettet. Her er tre vigtige nedslag i designprocessen, der argumenterer for, at mursten stadig er en fortrukken facade – også efter de nye klimakrav er trådt i kraft.
Kristian Knorr Svane
Bæredygtighedschef i egernsund wienerberger
Antagelser kan være nyttige til hurtige beslutninger, men de er farlige, hvis de ikke er baseret på solide, opdaterede erfaringer og reelle LCA-resultater. Når vi beregner klimabelastningen for eksempelvis enfamilieshuse, viser vores LESS-mursten sig at udgøre kun 2-5% af det kommende klimakrav på 6,7 kg/ CO2/år. For etageejendomme er vi endda nede på 1-3%.
Selvom teglproduktion historisk set har været energikrævende, har industrien gjort store fremskridt for at reducere sin miljøpåvirkning.
Fra januar 2025 skifter vi hos egernsund wienerberger til 100 % biogas i produktionen, og vores LESS-mursten er designet til at minimere både ressourceforbrug og CO2-udledning. Faktisk kan vi reducere CO2-aftrykket under fremstillingen (A3) med op til 70-90% ved at bruge mindre råmateriale og biogas som brændsel sammenlignet med traditionelle mursten.
Hvis man anvender de generiske data, som bygningsreglementet tillader for tegl, får man ofte et misvisende resultat. Det kan føre til, at tegl bliver fravalgt som byggemateriale, da de generiske data ikke afspejler CO2-aftrykket af de produkter, som vi tilbyder hos egernsund wienerberger. Vores produktspecifikke EPD’er er langt mere præcise og kan reducere CO2-udledningen med over 80% sammenlignet med de generiske data.
Det er derfor afgørende at bruge produktspecifikke EDP’er fra begyndelsen af et projekt. Hertil kan evt. tilskrives en usikkerhedsfaktor på 25%, såfremt man kender farven, men ikke det specifikke produkt. Gør man det, afspejles der et langt mere retvisende billede af murstenens andel af det samlede klimabudget i de tidlige faser af projektet.
LCA-beregninger giver et teoretisk overblik over de miljømæssige konsekvenser ved en bygnings opførsel, drift over 50 år og efterfølgende nedrivning. Men de tager ikke højde for faktorer som æstetik, uforudsete hændelser, værdiansættelse eller levetiden udover de 50 år. Parallelt med LCA-resultatet har bygninger et væld af egenskaber, der forbedres eller forringes afhængigt af materialevalg, hvilket kræver en holistisk tilgang for ikke at forringe det byggede miljø som helhed.
Tegl har en lang historie som byggemateriale, og det er ikke uden grund. Det er lavet af lokale råvarer, er holdbart, har en lang levetid på flere hundrede år og kræver minimal vedligeholdelse. Disse egenskaber mindsker den samlede miljøpåvirkning over en bygnings lange levetid i et dansk klima, der er i forandring. Samtidig har tegl fremragende termiske egenskaber, der forbedrer indeklimaet og potentielt reducerer behovet for opvarmning og køling.
Kristian Knorr Svane
Bæredygtighedschef
T. +45 8161 6282
E. kristian.knorr@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Tegl og mursten kan sagtens være med i fremtidens klimakrav, men det kræver, at vi lægger antagelserne til side og anvender de rette data fra starten. Ved at vælge produktspecifikke EPD’er og tage en holistisk tilgang til bygningens samlede livscyklus, kan vi sikre, at tegl fortsat er stærk og holdbar løsning i fremtidens byggeri. Dette skal ikke bare gøres nu, men år for år, for når man først tror, man kender teglens CO2-aftryk og egenskaber, er branchen allerede videre.
Et opslagsværk med inspiration, sortiment og viden i én og samme bog – til arkitekten.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.