.jpg)
Mursten er blandt de mest holdbare og genanvendelige byggematerialer i Danmark. Alligevel ender store mængder som affald – ofte knust til vejfyld – fordi der mangler systemer til opsamling, sortering og kvalitetssikring.
Hos egernsund wienerberger har vi et stigende fokus på cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Derfor har vi igangsat en take-back ordning, der gør det muligt for entreprenører og bygherrer at returnere rene mursten og murstensfragmenter fra byggepladser. De returnerede mursten bliver kvalitetssikret og kan genanvendes til produktion af nye teglprodukter, hvilket reducerer behovet for jomfruelige råmaterialer og bidrager til lavere miljøpåvirkninger.
Vi begrænser os ikke til vores egne produkter – en mursten er en mursten. Hvis den kan genanvendes, tager vi den tilbage. Det handler om at gøre det nemt at bygge ansvarligt.
Ordningen gælder både nybyggeri og renoveringsprojekter og bidrager til DGNB 2025 hvor den kan give point under ØKONOMI 3 – Indikator 1.2 (forebyggelse af affald). Dermed hjælper I jeres kunder med at nå deres bæredygtigheds- og certificeringsmål.
Ordningen er i gang og anvendes allerede – og vi videreudvikler den løbende i takt med erfaringer fra praksis.
Hvis du har spørgsmål til vores take-back ordning kan du kontakte Kristian eller Allan - så kommer du godt og sikkert igang med processen.
Kristian Knorr Svane
Bæredygtighedschef
DGNB konsulent & WELL AP
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.