Hos egernsund wienerberger arbejder vi hver dag for at levere teglprodukter, der forener høj kvalitet, naturlige materialer og langtidsholdbare løsninger. Vores salgs- og leveringsbetingelser er skabt for at sikre gennemsigtighed og tryghed i hele processen – fra bestilling til levering på byggepladsen. Her finder du de praktiske rammer for samarbejdet, så du kan fokusere på det, vi brænder for: at skabe smukke, funktionelle og bæredygtige byggerier i tegl.
November 2025
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle køb, som foretages hos Egernsund Wienerberger A/S (herefter ”sælger”).
Alle køb er underlagt gældende køberegler i det omfang at disse regler ikke er fraveget i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
Sælgers tilbud er gældende i 6 uger. Endelig aftale foreligger dog først på det tidspunkt, hvor køber har modtaget sælgers skriftlige ordrebekræftelse. Sælger er alene bundet af ordrebekræftelsens indhold. Ændringer af og tillæg til den endelige aftale er kun gældende, hvis sælger har tiltrådt dem skriftligt.
Prisen for det bestilte er den på leveringsdagen gældende dagspris i henhold til sælgers generelle prisliste. Sælger er dog berettiget til på leveringsdagen at ændre priserne i overensstemmelse med ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told, afgifter, fragt- og forsikringssatser eller andre forhold, som ligger udenfor sælgers kontrol og indflydelse.
Der gøres særligt opmærksom på, at der er aftagerpligt på alle ordrer, disse kan derfor som udgangspunkt ikke annulleres.
Der gøres særligt opmærksom på, at der er aftagerpligt for hele ordren på specialfremstillede produkter, herunder blandede sten, formsten, glaserede tegl og overliggere samt andre skaffevarer. Disse ordrer kan derfor ikke annulleres.
For alle ordrer gælder, at sælger i tilfælde af annullering forbeholder sig ret til at debitere køber 20% af den aftalte pris til dækning af omkostninger i forbindelse med ordreregistrering og produktionsplanlægning mv.
Levering finder sted på byggepladsen, alternativt købers forretnings- adresse, medmindre andet er aftalt. Levering regnes ved vognkant, hvor risikoen for varen samtidig overgår til køber. Såfremt varen afhentes af køber, overgår risikoen for varen til køber efter endt læsning. Det er en væsentlig forudsætning for aftalens indgåelse, at der er kørefast vej til leveringsstedet. Såfremt der ikke er kørefast vej til aftalt leveringssted, har sælger ret til at hæve handlen som følge heraf, alternativt kræve sine faktiske merudgifter dækket udover købesummen. Forsinkelse som følge af manglende kørefast vej (færge, ventetid, mv.) kan ikke påberåbes af køber. Er der aftalt successiv levering, skal sælger foretage levering af pågældende leverance efter købers skriftlige anmodning om levering.
Køber er forpligtet til straks ved modtagelse at kontrollere, at den aftalte mængde er leveret, samt at det leverede, er i hel og ubeskadiget stand.
Konstaterer køber kvantitetsmangler eller synlige skader, herunder transportskader, er køber forpligtet til straks at meddele dette til sælger ved påtegning på fragtbrev til sælgers chauffør eller skriftligt til sælger. Foretager køber ikke straks sådanne indsigelser i forbindelse med leveringen, kan køber ikke senere reklamere over kvantitetsmangler eller synlige transportskader. Det henvises her særligt til punkt 6.1., hvoraf fremgår, at der skal påregnes frasortering til og med 5% af det leverede. Skader, som opstår på f.eks. fortov, belægning, rørføring, kabelføring og/eller vej i forbindelse med levering ad anvist eller forudsat kørevej, er købers ansvar og dermed sælger uvedkommende.
Produktion af overliggere med tredje parts mursten, er ikke underlagt Dansk Murstenskontrol og sælger indestår herved ikke for ydeevnedeklaration. Ved successiv levering gøres opmærksom på at risikoen for små farvenuancer i produkterne øges, i forhold til en samlet levering. Der gøres særligt opmærksom på, at der ikke kan gøres fejl og mangler gældende mod sælger, når det leverede er bragt i anvendelse.
Der opkræves lagerleje med DKK 150,00 pr. 1.000 stk for 3 måneder.
Betalingsbetingelser er 14 dage netto. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde nogen del af betalingen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende øvrige leverancer. En sådan tilbageholdelse, vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af samtlige indgåede leveringsaftaler. Emballage- og transportomkostninger faktureres køber. Ubeskadigede træpaller fra sælger tages retur mod returneringsfradrag og fragtomkostninger.
Såfremt køber undlader at betale rettidigt af årsager, som sælger er uden ansvar for, har sælger ret til renter af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned, medmindre der i ordrebekræftelsen er angivet en højere rentesats.
Hvis køber undlader at betale en forfalden faktura senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra sælger, har sælger ud over rente efter pkt. 5.2 ret til at:
a - ophæve salget af den del af leverancen, som forsinkelsen vedrører
b - ophæve den del af leverancen, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller
c - gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Dansk Rets almindelige erstatningsregler finder som udgangspunkt anvendelse i tilfælde af mangler, dog således sælger ikke kan gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Der skal påregnes frasortering til og med 5% af det leverede. Dette udgør ikke en mangel. Køber skal straks ved opdagede mangler dokumentere disse, fx i form af fotodokumentation og fremsende til sælger uden ugrundet ophold i henhold til AB18.
Viser en leverance fra sælger sig at være mangelfuld, er sælger berettiget til inden rimelig tid at:
a - foretage udbedring af manglerne
b - foretage omlevering
Hvis sælger undlader at afhjælpe en fejl eller mangel inden rimelig tid af årsager, som køber er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 7 dage, kan køber ved skriftlig meddelelse til sælger, ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen. Muligheden for at hæve køb ophører senest, når et produkt tages i brug.
Køber er foruden ovennævnte berettiget til at gøre sædvanlige erstatningskrav gældende. Sådanne erstatningskrav kan dog ikke overstige 7,5 % af fakturaværdien (ekskl. fragt og paller). Sælger kan aldrig gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Køber har herudover ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved det leverede.
De af sælger leverede tegl fremstilles af naturmaterialer. Køber må forvente, at der som følge heraf kan være forskel i farvenuancer i forhold til udleveret salgsmateriale. Sådanne farvenuancer, i forhold til udleveret salgsmateriale, udgør ikke en mangel. Det anbefales i øvrigt, at der ved anvendelsen blandes sten fra flere paller. Dette gælder også ensfarvede stentyper. Såfremt der er tale om successiv levering, skal der bestilles nyt således, at den nye leverance kan blandes med ¼ fra forudgående levering.
Sælger er ikke pligtig til at deltage i en mangelgennemgang, som måtte foretages i forbindelse med den eller de entreprise(r), hvortil der er leveret produkter. Sælgers vægring herved er ikke at betragte som afkald på nogen indsigelse
Der gøres opmærksom på, at materiale leveres i transportemballage og ikke opbevaringsmateriale. Alle former for skader, der skulle ske under opbevaring af materiale er derfor sælger uvedkommende.
Ethvert ansvar for mangler ved leverancen ophører senest 5 år efter aflevering af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til lager eller videresalg.
Sælger er ikke ansvarlig for fejl og mangler mv., som måtte opstå som følge af, at sælger bistår en erhvervsdrivende i forbindelse med beregning af antal sten, dimensionering af overligger/bjælker, fremgangsmåde og lignende, da denne bistand alene er at betragte som en service.
Reklamationer som følge af købers manglende overholdelse af almindelige normer og anvisninger for oplægning af tegltage, for murværkskonstruktioner og for mørtel, er sælger uvedkommende. Reklamationer som følge af viderebearbejdning af leverede produkt, udførelse, overfladebehandling mv. er sælger uvedkommende. Den til enhver tid gældende vejledning udgivet af Murerfagets Oplysningsråd (Murerhåndbogen – seneste udgave) samt vejledninger udgivet af sælger skal i alle tilfælde følges. Sælger henviser særligt til sælgers hjemmeside, hvor diverse vejledninger udgivet af sælger fremgår. K
øber skal selv orientere sig på sælgers hjemmeside for at finde relevante vejledinger
Dansk Rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse i tilfælde af sælgers forsinkelse, dog således sælger ikke kan gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Hvis sælger forventer en forsinkelse, informerer sælger snarest mu-ligt køber skriftligt om dette og oplyser samtidig om årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid. Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde heraf.
Sælger har særlig tidsfristforlængelse i tilfælde af fejlbrændinger, driftsforstyrrelser og lignende tilfælde samt de øvrige situationer, der omtales i AB18 § 39.
Såfremt sælger herefter undlader at foretage levering inden for den herefter fastsatte frist, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til sælger at hæve handlen. Køber kan dog aldrig hæve handlen i situationer, hvor forsinkelsen skyldes forhold opregnet i pkt. 8 samt de i AB18 § 39, stk. 1, litra b, nævnte forhold.
Er successiv levering aftalt, skal køberen i tilfælde af sælgers forsinkelse give skriftligt afkald på levering af de resterende leverancer med mindst 5 dages varsel.
Sælger er ikke pligtig at betale dagbøder i tilfælde af forsinkelse og kan ikke pålægges at betale sådanne, medmindre der er indgået udtrykkelig, skriftlig aftale herom.
Erstatningskrav i forbindelse med forsinkelse er begrænset til at udgøre 0,2 % af den aftalte købesum (ekskl. fragt og paller) for den forsinkede leverance pr. arbejdsdag, dog maksimalt 7,5 % af den aftalte købesum (ekskl. fragt og paller).
Såfremt levering på grund af købers forhold ikke kan ske til det aftalte leveringstidspunkt, er sælger berettiget til at fremsende faktura, som var levering sket til det oprindeligt, aftalte leveringstidspunkt. Risikoen for varerne overgår i sådanne tilfælde til køber på det aftalte leveringstidspunkt. Køber er desuden forpligtet til at afholde sælgers udgifter til lagerleje, jf. punkt 4, samt eventuelle transportudgifter med 10% af købesummen pr. påbegyndt måned. Såfremt sælger har opbevaret ordren i 3 måneder, kan sælger anse ordren for hævet.
Sælger kan i så fald kræve lagerleje samt øvrige omkostninger og annulleringsomkostninger dækket. Specialfremstillede produkter skal dog fuldt ud betales af køber, jf. pkt. 11.1
Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget, er sælger ikke ansvarlig over for køber ved manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for sælgers kontrol, og som sælger ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
Sælger er alene ansvarlig for produktansvar med hensyn til det leverede, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Sælgers ansvar er begrænset til sælgers produktansvarsdækning. Køber skal skadesløsholde sælger, i det omfang sælger måtte ifalde produktansvar herudover. Uanset ovenstående er sælger ikke ansvarlig for købers driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt eller som følge af ufravigelig lovgivning
Returnering kan kun ske efter aftale med sælger. Ved returnering af varer i hele paller krediteres faktureret ab værk pris minus 35 %. Herudover vil returkørsel blive debiteret. Produktet skal returneres i ubrudt emballage og i ubeskadiget stand. Der kan ikke ske returnering af specialfremstillede produkter og eller skaffevarer, jf. pkt. 2.3.
Parternes samhandel er i alle henseender underlagt Dansk Ret og værneting.
Tvister omhandlende nærværende salgs- og leveringsbetingelser, herunder fortolkning mv, behandles ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Sælger kan dog frit vælge at lade en tvist afgøres ved de ordinære domstole ved sælgers værneting.
Såfremt der er aftalt successiv levering fremsender sælger på opfordring en leveringsplan forordren. Køber har pligt til at gennemse ordrebekræftelse og leveringsplan straks.