Mursten: Murerer in situ - LESS - Bricks in Common | Egernsund Wienerberger A/S

    

Mursten og opmuring

Vi har samlet detaljeret information om håndtering og opmuring af mursten for det bedst mulige resultat. Herunder kan du finde råd og retningslinjer for nyt murværk, ligesom du kan finde information om tilrettelæggelse af byggepladsen.  

    

Murstenens udtryk

Mursten er et naturmateriale, der reagerer på miljø og vejrlig og kan derfor ændre udtryk over tid. Da mursten optager og afgiver fugt, skal man være opmærksom på, at murstenen, når den udsættes for vandpåvirkning f.eks. regn, ændrer farve. Nogle murstenstyper er farvemæssigt mere følsomme. Generelt gælder det, at mørke mursten ikke ændrer farve i samme omfang som lyse mursten. Bygningens geometri og beliggenhed spiller også en rolle i forhold til murværkets udtryk. Konstruktioner uden udhæng samt byggeri med udsat beliggenhed vil f.eks. være mere sårbare overfor vejrligspåvirkning.

   

Holdbarhed og eksponeringsklasser

Materialer og miljø skal passe sammen, og for mursten deklareres murstenens frostfasthed, der har betydning for murstenens holdbarhed i relation til eksponeringsklasse. Eksponeringsklasserne er defineret i den europæiske norm for murværk Eurocode 6 – Murværkskonstruktioner, i daglig tale EC6. Det forudsættes, at murværket er opført forskriftsmæssigt korrekt, herunder korrekt afdækning. Her vurderes ydre påvirkninger, som eksponering for fugt eller vand og frost/tø, aggressive stoffer i luft/jord, og indplaceres i eksponeringsklasserne MX1 – MX5. 

En murstens frostfasthed samt eksponeringsklasse fremgår af produktets datablad.

Læs vores retningslinjer for anvendelser af vores mursten: www.egernsund.com/produkter/mursten/mursten_teknisk-information/mursten_eksponeringsklasser.html
 

   

Mørtelvalg

For at opnå et robust og smukt murværk er det vigtigt, at opmuringsmørtlen matcher murstenens tekniske egenskaber – herunder minutsugning og trykstyrke.

Murstenens sugeevne er forskellig fra murstenstype til murstenstype og er deklareret ved minutsug, som fremgår af murstenens datablad. Under opmuring skal murstenen suge en passende mængde vand fra mørtlen. Suger murstenen lidt, kan murværket sejle under opmuring.

Suger murstenen meget, kan styrkeudviklingen i mørtlen blive svag og dermed forringe mørtelfugens holdbarhed. 

Samtidig skal mørtlens styrke og holdbarhed være tilpasset konstruktionens belastninger og den pågældende eksponeringsklasse.

Murstenens tekniske egenskaber er tilgængelige via murstenens datablad.

Vi anbefaler at orientere sig i Murerhåndbogen under afsnittet mørtelvalg: www.mur-tag.dk/udfoerelse/fuger-i-murvaerk/moertelvalg/
 

   

Opmuring og afdækning 

Alt murværk, der er under opførelse, skal tildækkes ved afbrydelse af arbejdet og ved arbejdstidens ophør for at sikre mod fugt- og frostskader. Utilsigtet fugt og/eller frostpåvirkning af nyopført murværk kan føre til skader og misfarvninger. For at undgå dette skal murværket beskyttes mod frost og nedbør, indtil byggeriet er afsluttet. Det er vigtigt at dække murværket af, så vand ledes væk fra konstruktionen og ikke trænger ind i murværket. Kraftig opfugtning af murværket øger risikoen for fugtskjolder samt salt- og gipsudfældninger. 

Vi henviser til afsnittet om afdækning i Murerhåndbogen: www.mur-tag.dk/udfoerelse/opmuring/afdaekning-med-webinar/

Og til De 10 Bud for godt murværk samt gældende vejledninger for opmuring ved sommer- og vinterbyggeri:

www.mur-tag.dk/udfoerelse/opmuring/vinterforanstaltninger/vejledning/

www.mur-tag.dk/udfoerelse/opmuring/sommerforanstaltninger/

www.de10bud.dk/bud7

Teglprodukter; mursten, tegloverliggere og teglbjælker skal altid opbevares tørt på et plant underlag. Plastfolien omkring teglprodukterne beskytter ikke mod fugt, så pallerne skal dækkes med presenninger, der tillader luftcirkulation. Endnu bedre vil det være at opbevare pallerne i telt eller container. 

I perioden 1. november til 31. marts gælder Vinterbekendtgørelsen, som indeholder særlige foranstaltninger for vinterbyggeri.

Læs mere om korrekt opbevaring her: www.mur-tag.dk/fileadmin/user_upload/Editor/pdf/Afdaekning-vejledning-2014.pdf

Og om vinterforanstaltninger her: www.mur-tag.dk/udfoerelse/opmuring/vinterforanstaltninger/vejledning/

Vognmanden, som leverer stenhoveder, skal have præcis besked om, hvor på byggepladsen murstenene skal leveres og opbevares inden opmuring. Så undgås unødig og måske besværlig transport af murstenene på byggepladsen. Det er meget vigtigt, at mursten og andre teglprodukter til murværk opbevares tørt og beskyttes mod vejr og regn.

   

Rengør med omtanke

Udvendigt nyopført murværk

Mur rent og undgå så vidt muligt afsyring med mursyre. Rengør murværket med tør skuresvamp eventuelt efterfulgt af rent vand. 

Bruger du alligevel mursyre, så følg anvisningen og vær opmærksom på, at ikke alle mursten tåler afsyring. Afsyring kan give farveændringer på fuger og mursten. Det fremgår af murstenens datablad, om den kan rengøres med mursyre.

Indvendigt murværk

Brug aldrig mursyre eller andre saltsyrebaserede rensemidler på indvendigt murværk - syredampene kan fremkalde korrosionsskader på metalgenstande og elinstallationer. Vi anbefaler, at indvendigt murværk kun rengøres med skuresvamp og vand.
 

   

Gør murværket til en del af bygværket

De konstruktive forhold er vigtige for at sikre et godt byggeri og ikke mindst et godt murværk. I takt med at arkitekturen ændres, og vi oplever øgede nedbørsmængder, bliver murværket udsat for nye påvirkninger som større vandbelastning ved reduceret eller intet udhæng. Det stiller krav til udførelse og konstruktion.

Det anbefales at anvende ventilationsspalte bag facademuren ved særlig kraftig vandbelastning, dvs. ved høje bygninger og udsat beliggenhed.

Følg anvisningerne for ventileret facade: Facademur med luftspalte / materialeadskillelse - Mur & Tag

Læs mere om ventileret facademur her: www.mur-tag.dk/projektering/facademur-med-luftspalte-materialeadskillelse/hvornaar-skal-man-vaelge-ventileret-facademur/

Læs mere om konsekvenserne af klimaforandringer i byggeriet: www.teknologisk.dk/ydelser/klimaomstilling-af-bygge-og-anlaegsbranchen/dataopsamling-af-skader-i-byggeriet/43250,3?cms.query=konsekvensen+af++klimaforandringer

   

Mursten: EW2430 Bison | Sluseholmen, København

Generel pleje og vedligehold af murværk

Vi har samlet en række vejledninger og gode råd om pleje og vedligehold af murværk for at sikre et smukt og holdbart resultat som holder i mange år.

 

 

Modtagerkontrol

Inden åbning af emballagen og anvendelse af mursten, teglblokke, tagsten, belægningstegl, overliggere eller sålbænkesten skal følgende kontrolleres:

  • Er det den rigtige vare, der er leveret? (type, format, farve, deklaration, tilbehør)
  • Er der modtaget det antal, som fremgår af følgesedlen?

Der skal omgående tages kontakt til egernsund wienerberger, hvis der er uoverensstemmelse mellem det bestilte og leverede, eller hvis der opleves fejl og mangler.

Vi henviser yderligere til vores salgs og leveringbetingelser.

   

Teknisk dokumentation


 


 

MIX. Mursten med +30% genanvendt materiale

MIX er en murstensserie med +30% genanvendt materiale udviklet i tæt samarbejde med C.F. Møller Architects. Serien bygger videre på vores dematerialiserede LESS-mursten.

Take-back ordning

Vi har igangsat en take-back ordning, der gør det muligt for entreprenører og bygherrer at returnere rene mursten og murstensfragmenter fra byggepladser.
 

Dyk ned i vores sortiment af mursten

Egernsund Wienerberger tilbyder en lang række mursten med varierende overfladestrukturer og i et væld af farver.

 

     


 

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om vores arbejde med bæredygtighed og produktudvikling, der er forankret i vores mål om CO2-neutralitet, ressourceoptimering og øget biodiversitet.