Når du vælger mursten, slår du også tonen an for valget af husets øvrige facadeelementer som vinduer, døre, tagsten og tagrender. Derfor er det væsentligt, at murstenen sætter den rette stemning og har et udtryk, der både understøtter din egen og husets stil og beliggenhed.
Når du ved hvilken stemning, du ønsker dit nye hus skal have, skaber du lettere sammenhæng i materialer og farver.
På de næste sider præsenterer vi et udvalg af vores populære mursten blandt private husbyggere. Vi har inddelt dem i fem kategorier for at hjælpe dig på vej, når du skal sætte stemningen og vælge mursten til dit nye hus. Vi har mursten til enhver smag, uanset om du er til rene linjer, varme jordfarver, naturligt udtryk, klassikere eller rustik charme.
En gul blødstrøget mursten med hvide nuancer. Atlantis er en alsidig mursten med et afdæmpet udtryk i bløde gullige nuancer. Opmur Atlantis med en fuge, der matcher murstenens lyse farve for et enkelt naturligt udtryk.
En lys grålig blødstrøgen mursten med hvide nuancer. Taurus er moderne mursten med et sart spil i lysegrå nuancer. Opmur Taurus med en fuge, der matcher murstenens lyse farve for et stramt enkelt udtryk..
En brungrå blødstrøgen mursten med spil. Bison blev med sit ”earthy” udtryk en lynhurtig klassiker og med god grund. Bison kan med sin mellemtone farve nemt kombineres med både mørke og lyse eller varme og kolde farver og materialer. Skab dit eget udtryk med Bison.
En sortbrun blødstrøgen mursten med brændte og blanke nuancer. Lyra er en klassisk mørk mursten med et legende spil mellem blankt og mat. Opmur Lyra med en matchende mørk fuge og kombinér den med naturlige materialer for et elegant klassisk udtryk.
En brungrå blødstrøgen mursten med brændte brune nuancer. Moskus er en varm mursten med et sprødt levende spil i brændte brune nuancer. Kombinér Moskus med Mocca Nova for et eksklusivt tone i tone udtryk.
En brunrød blødstrøgen kulpåbrændt mursten med et levende farvespil i brune, mørke og rødlige nuancer. Murstenen Hedelyng er inspireret af klitheden i Thy; et rigt varieret landskab af fugtige lavninger og tørre toppe, hvor hedelyngen vokser. Hedelyng indgår vores Thy-serie.
En varm brun blødstrøgen mursten med brændte brune og mørke nuancer. Mocca Nova er en varm mursten med et sprødt levende spil i brændte mørkebrune nuancer. Kombinér Mocca Nova med Moskus Nova for et eksklusivt tone i tone udtryk.
En rød blødstrøgen mursten med gyldne, violette og mørke nuancer. Dodenkop er en karakterfuld mursten med et levende spil i dybe røde og mørkere nuancer. Dodenkop er beslægtet med Cinnober og Karmin. De tre mursten har alle den samme grundfarve og kan derfor med fordel kombineres.
En rød blødstrøgen mursten med hvide nuancer. Terracotta er et moderne ´take´ på den klassiske røde mursten og vi er vilde med den måde det røde grundler arbejder sammen med det hvide lerslør. Terracotta kan nemt kombineres med flere af vores røde mursten f.eks. EW2207 Rød lys eller EW2277 Gammelrød m/ spil.
En gul blødstrøgen mursten med lyse og gråbrune nuancer. Sputnik er en alsidig mursten med et afdæmpet udtryk i bløde grålige nuancer. Opmur Sputnik med en fuge, der matcher murstenens lyse farve for et enkelt naturligt udtryk.
En brungrå blødstrøgen mursten med grå og mørkere nuancer. Gråklit er udviklet med inspiration fra klitlandskabet i Thy, fra forstrandens sandklitter til indlandets klitheder, hvor vegetation kæmper med vandet og vinden. Gråklit kan opmures med både en lys og en mørk fuge.
En sortbrun kulpåbrændt blødstrøgen mursten med et harmonisk farvespil i sorte, brune og blanke nuancer. Murstenen Thy Nat er er inspireret af de mørke nætter i Thy, hvor månen spejler sig i moserne og træerne står som sorte silhuetter med ryggen mod vestenvinden. Thy Nat indgår vores Thy-serie.
En gul blødstrøgen mursten med spil. Havre er en klassisk gul mursten med et roligt spil i varme gyldne nuancer. Opmur Havre med en lys mørtel for et let imødekommende udtryk og brug den som en varm og blød kontrast til f.eks. EW2511 Atlantis.
En gul blødstrøgen mursten med et afdæmpet farvespil i gulbrune nuancer. Guldokkers farvespil er inspireret af farvenuancerne på historiske bygninger bygget af klassiske gule mursten tonet af brug og tid. Guldokker er opkaldt efter det naturligt forekommende pigment Guldokker, der traditionelt er brugt i byggeriet.
En rød blødstrøgen mursten med et afdæmpet farvespil i rødbrune nuancer. Jernrøds farvespil er inspireret af farvenuancerne på historiske bygninger bygget af klassiske røde mursten fra en tid, hvor variation var en selvfølge og murstenens farve tydeligt reflekterede, hvor tæt på ilden, den var placeret i ovnen.
En rød blødstrøgen mursten med en overflade nuanceret af sort forstøvning. Kobber er inspireret af vores byers ældre bygninger i røde klassiske mursten, der har optaget tidens sod og ælde, derfor er Kobber det oplagte valg, når der skal bygges nyt i en ældre kontekst.
Foretrækker du rustik murstenscharme og stor stoflighed, er vores udvalg af håndstrøgne mursten et godt bud på mursten til dit hus. De har nemlig alle en rå sandet overflade med folder og fordybninger i leret og et rigt varieret farvespil, der giver husets facader et levende og karakteristisk udtryk.
En grå hånd-og sandstrøget mursten med hvide og brune nuancer. Vigoroso er en ekspressiv mursten med et rigt varieret farvespil det flot matcher både en mørk og en lys fuge og med den håndstrøgne murstens rustikke udtryk med foldninger i leret og bløde bølgende kanter.
En rosa gylden hånd- og sandstrøget mursten med hvide og sarte grønne nuancer. Bronsgroen er med sit overraskende farvespil og den håndstrøgne murstens rustikke udtryk med foldninger i leret og bløde bølgende kanter blevet en nyklassiker.
En gul hånd- og sandstrøget mursten med rosé, røde og brændte nuancer. Lichtbrons er en mursten med et levende spil i gyldne farver og den håndstrøgne murstens rustikke udtryk med foldninger i leret og bløde bølgende kanter.
En rød hånd- og sandstrøget mursten med violette, brændte og rustfarvede nuancer. Veldbrons er en alsidig levende og udtryksfuld med den håndstrøgne murstens rustikke udtryk og bløde bølgende kanter. Veldbrons fungerer rigtig godt opmuret med såvel en mørk som en lys fuge.
Hvis du vil modtage prøver på andre typer af vores mursten som du ikke finder ovenfor kan du besøge vores murstensprøve-bestillingssystem.
Du vil normalt modtage murstensprøverne indenfor 1 uge - vær opmærksom på at hvis du bestiller murstensprøver fra flere forskellige teglværker vil de ankomme i forskellige forsendelser.
Fra 2025 skal dit hus leve op til nye klimakrav.
Og vores LESS-mursten med 10 huller bidrager til at få regnskabet til at gå op, så du kan bygge dit drømmehus med mursten, som er danskernes foretrukne materiale. Med hullerne og biogas brændsel sparer vi på både ler og CO2.