I Stjørdal centrum præges en del bygninger fra 60’erne og 70’erne af tegl. Dette har kommunerne ønsket at videreføre, og de har indarbejdet det i deres æstetiske retningslinjer for centrumsområdet. Arkitekterne fik derfor, på vegne af bygherren, til opgave at finde et teglmateriale til Orkesterplassen, som skilte sig ud fra en traditionel murstensfacade. De lagde sig fast på vores moderne beklædningstegl URBAN.
- Beklædningstegl fra Egernsund Wienerberger blev et godt valg, som både gav den ønskede materialekvalitet og et facadesystem, som er godt tilpasset byggeri og drift. Bygningen har en horisontal karakter, og man valgte en U-profil, fordi det giver den største skyggeeffekt, som understreger horisontaliteten, fortæller Marianne Lommerud, associeret partner i Nordic Office of Architecture, og tilføjer:
- Bygningen ligger tæt på Kimen Kulturhus, som har en markant volumen med sorte stålfacader. Vi valgte en rød beklædningstegl både for at balancere i forhold til nabobebyggelsen, men også fordi rød tegl er meget brugt lokalt. Vi ønskede en ikke for stærk rød farve, hvilket vi fandt i URBAN Christianshavn beklædningstegl. Farvespillet i stenen giver variation og et nedtonet hovedindtryk.
Per Ivar Ødegaard, produktchef hos Egernsund Wienerberger, fortæller om URBAN Christianshavn i U-profil:
- URBAN Christianshavn i U-profil med rødlige toner er den beklædningstegl, vi sælger mest af. U-profilen har en robust og ru profil, som giver en kraftig struktur og et spændende udtryk i muren i kraft af et naturligt spil med sol og skygge. Den klassiske teglrøde farve præger i høj grad bybilledets oprindelige arkitektur, og vi ser nu stadig oftere, at de rødlige toner vender tilbage i nye bygninger. Det er en klassisk trend, som vækker nostalgi og udstråler varme.
Ødegaard fortsætter:
- URBAN beklædningstegl er et innovativt byggemateriale, som kombinerer æstetik og funktionalitet. Målet er at tilbyde slanke, ventilerede facadeløsninger, som er hurtige at montere, men som også har lang holdbarhed og er økonomisk fordelagtige for dem, der ejer og drifter bygningen.