Murværksdetaljer skaber livligt facadeudtryk i Enghaven i Risskov

Mursten: EW3255 Red Shade - EW3373 Safari | Enghaven, Risskov

 

AART har slået stregerne til det ambitiøse boligprojekt Enghaven Risskov, der omfatter 248 lejligheder. Håndstrøgne mursten med farvespil fra Egernsund Wienerberger er med til at definere den både levende og detaljerige arkitektur.

 

Det er en kombination af vores to håndstrøgne mursten Red Shade og Safari, som er valgt til de 248 lejelejligheder, der udgør boligbyggeriet Enghaven i Risskovs nye boligområde. De rustikke mursten tilfører liv til facaden takket være deres subtile farvespil og besandede overflade.

Projektet, der har KONstruct som bygherre og er tegnet af arkitekterne fra AART, består af to karrébebyggelser og et længehus. De er alle skabt med fokus på fællesskab og ambitiøs arkitektur.

Tegl tilfører varme og nærhed til nyt område

Boligerne er en del af området Risskov Engby, der efter en omdannelse er forvandlet fra industri- til blandet bolig- og erhvervsområde. Enghaven understøtter derfor også den udvikling, der er karakteristisk for det spirende boligområde:

- Helt overordnet er der lagt stor omtanke i at skabe et boligbyggeri med en taktilitet, som giver varme og nærhed til et helt nybygget område. Idet Enghaven var områdets første nybyggeri og dermed startskuddet til den store lokalplan, har der naturligt været fokus på den helhed, boligerne kommer til at placere sig i med bydelens rivende udvikling in mente.

Sådan lyder det fra Maiken Schmidt-Holm, arkitekt og teamleder hos AART, der løfter sløret for Enghavens rolle i den moderne udvidelse af bydelen i Aarhus.

Mursten med karakter og spil skaber levende arkitektur

Enghaven er kendetegnet ved den ambitiøse arkitektur, der har afsæt i ønsket om at skabe kvalitetsboliger. Facaden tilføres dynamik ved brug af forskydninger, variationen i bebyggelsernes højder samt detaljerne i murværket:

- Her er der skabt boliger i en god kvalitet og med en klar ambition om at skabe holdbar arkitektur. Boligerne fremstår velindrettede og lyse, hvilket gør dem behagelige at opholde sig i. I samråd med vores bygherre har vi vægtet god kvalitet i såvel materialer som indretning, fortæller Maiken Schmidt-Holm og fortsætter:

- Eksempelvis har det været afgørende at vælge smukke mursten med karakter, varme og spil. Dem har vi arbejdet med på en måde, så de puster liv i facaden, bidrager til at bryde overfladen op, så den kommer til at flimre og fungerer flot i samspil med de øvrige materialer.

     

Mursten: EW3255 Red Shade - EW3373 Safari | Enghaven, Risskov
Mursten: EW3255 Red Shade - EW3373 Safari | Enghaven, Risskov
© Egernsund Wienerberger A/S



"Dertil, igen for at skabe variation i de store flader, har vi som en del af længehuset arbejdet med et kunstigt kopforbandt. Her fik vi fra Egernsund Wienerberger lagt et spor ned på tværs af murstenens løber, så murstenene kunne lægges i et halvstensforbandt, men fremstår som kopforbandt."

Maiken Schmidt-Holm
Arkitekt og teamleder hos AART

     

Moderne byggeri med håndstrøgne mursten

AART valgte vores mursten EW3255 Red Shade og EW3373 Safari, der begge har farvespillet til fælles. Red Shade er en rød mursten med både violette, hvide og mørkere nuancer, mens den gulrøde Safari får dybde og liv med nuancer af sort og rødt. Maiken Schmidt-Holm uddyber baggrunden for valget af mursten:

- Der er hentet inspiration fra murede byggerier fra nyere tid, og der var ingen tvivl om, at det skulle være mursten med meget spil. Både fordi lokalplanen lægger op til det, men også fordi Enghavens store volumener kalder på vekslende farver, så de store flader virker mindre overvældende. Her er murstenenes afdæmpede farvespil med til at bryde fladen ned fra det monotone til det livfulde, forklarer Maiken Schmidt-Holm. 

Desuden er både Red Shade og Safari håndstrøgne mursten med et rustikt udtryk, hvilket netop er i høj kurs i øjeblikket. Det fortæller vores arkitekt- og entreprenørkonsulent Søren Henrichsen:

- Hos Egernsund Wienerberger oplever vi i øjeblikket en øget efterspørgsel på hånd- og sandstrøgne mursten til moderne byggeri, hvor de tilfører et råt og naturligt udtryk. Enghaven er et glimrende eksempel på, hvordan håndstrøgne mursten kan tilføre en dimension af varme og stoflighed til nybyggeri.

Murværksdetaljer tilfører liv til facaden

Arkitekten fra AART fortæller også, hvordan ikke bare murstenenes spil, men også detaljerne i murværket har været et vigtigt greb for at skabe variation i arkitekturen:

- Enghavens mønstermurværk og dets forskydninger i murstenene er igen med til at skabe et dynamisk facadedesign. Desuden er disse detaljer med til at formidle skift i byggeriet. Hvis man eksempelvis tager karrébebyggelserne, understreger murværksdetaljerne på én gang et skift og en sammenhæng, når man bevæger sig rundt om hjørnet. Hun fortsætter:

-Dertil, igen for at skabe variation i de store flader, har vi som en del af længehuset arbejdet med et kunstigt kopforbandt. Her fik vi fra Egernsund Wienerberger lagt et spor ned på tværs af murstenens løber, så murstenene kunne lægges i et halvstensforbandt, men fremstår som kopforbandt.

Snydefuger sparer tid på byggepladsen

Kopforbandet er én af detaljerne i murværket i Enghaven Risskov. Til projektet er et antal af Red Shade-murstenen leveret med en såkaldt snydefuge eller kopfuge. Det har været med til at lette murernes arbejde på byggepladsen, hvor de fine murværksdetaljer kunne skyde frem mere effektivt:

- Rent praktisk starter det hele i produktionen, hvor man i murstensformen laver en lille stift, der efterlader en rende i stenen. Her laves en tilbagelagt fuge i midten, der ikke er gennemgående, men mimer to kopper. Dette gør det muligt at spare tid på byggepladsen, hvor mureren er et skridt foran og slipper for at klippe murstenen på midten, afrunder Søren Henrichsen.

 

Information om Enghaven Risskov

Projektets navn: Enghaven Risskov 
Arkitekt: AART 
Produkt: EW3255 Red Shade og EW3373 Safari 
Opført: 2020-2022


 


 

Vil du have inspiration i indbakken?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på nyheder, trends og events fra Egernsund Wienerberger.

 

Tilmeld dig her

Dyk ned i vores omfattende sortiment af mursten!

Egernsund Wienerberger tilbyder en lang række facadesten med varierende overfladestrukturer og i mange forskellige farver.
 

Læs mere

Rådgivning til sammensætning af mursten?

Så tag fat i vores salgsafdeling, der står klar til at sparre og inspirere.

 

Kontakt os


 


 

Seneste artikler

0Resultater


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker