Mursten fremstillet med biogas leveres til første klimaneutrale rækkehuse

Mursten - EW0465 Rød nuanceret - LESS - Gottorps Hage, Sverige

 

I det sydlige Malmø i Sverige er et af Skanskas nyeste boligområder begyndt at vokse frem – Gottorps Hage. Her opføres 40 Svanemærkede småhuse i form af villaer, kædehuse og rækkehuse, hvoraf rækkehusene desuden opføres som de første klimaneutrale rækkehuse i Sverige. For at leve op til Skanskas langsigtede klimamål har Skanska Nya Hem taget flere initiativer for at reducere projektets klimapåvirkning. Blandt andet valgte man at beklæde rækkehusene med en unik mursten fra Wienerberger, som takket være en produktion med certificeret biogas og tre små huller reducerer råvareforbruget og CO2-udledningen markant.

I den populære bydel Bunkeflostrand finder man boligområdet Gottorps Hage. Her bygges lige nu 40 huse, hvor samtlige boliger er Svanemærkede og har stort fokus på både bæredygtighed og lave driftsomkostninger. Desuden har man lanceret Sveriges første klimaneutrale rækkehus.

.For at leve op til de hårde krav til bæredygtighed og miljø, og uden at gå på kompromis med enten kvalitet eller sikkerhed, valgte man at bygge alle huse med træramme og mursten. Desuden søgte man efter en klimatilpasset mursten til de klimaneutrale rækkehuse, hvor Skanska – i samarbejde med Beijers specialafdeling Fasad & Betong – valgte en mursten fra serien LESS fra Wienerberger, som takket være en produktion, drevet af certificeret biogas, samt tre huller midt i stenen, mindsker materialeforbruget og bidrager til at reducere klimaaftrykket betydeligt.

Klimaneutral med klimaforbedret mursten

Hos Skanska betyder klimaneutralitet, at man først minimerer alle udslip i produktionen og driftskæden, og derefter kompenserer for uundgåelige udslip med vedvarende energi. Boligerne beregnes til at være klimaneutral efter 50 års drift. I Gottorps Hage er rækkehusene klassificeret som klimaneutrale, men ambitionen er, at alle Skanskas egenudviklede boliger skal være klimaneutrale i 2030. Jessica Andersson, projektudvikler i Skanska Nya Hem, forklarer:

- Alle huse i Gottorps Hage har en grøn profil. De er Svanemærkede og bygges med klimaneutrale løsninger. Det er vores mål, at alle egenudviklede projekter skal være klimaneutrale i 2030, og så skal man begynde et sted. Derfor satte vi som mål at gøre rækkehusene til Sveriges første klimaneutrale rækkehuse. Her så vi på hver detalje for at reducere udslippet, og Wienerbergers klimatilpassede mursten er et af initiativerne for at komme ned i udslip. Vi forsyner desuden alle rækkehuse med eget solcelleanlæg for at mindske driftsforbruget og driftsomkostningerne for slutbrugeren, samt for at producere vedvarende energi.

- Klimaspørgsmålet er utroligt vigtigt for os i Skanska, og initiativerne med rækkehusene i Gottorps Hage er første skridt på vejen for at nå vores højt satte klimamål. Husene er bygget med bæredygtighed og miljø i tankerne, og derfor valgte vi at beklæde dem med en mursten fra den miljøvenlige serie LESS, fortæller Jessica Andersson.


 

"Husene er bygget med bæredygtighed og miljø i tankerne, og derfor valgte vi at beklæde dem med en mursten fra den miljøvenlige serie LESS."

Jessica Andersson, projektudvikler på Skanska Nya Hem


 

Et trygt materiale

Sammen med Skanska, blev Beijer Byggvaruhandels specialafdeling Fasad & Betong tidligt involveret i processen med at finde en mursten med så lav en CO2-værdi som muligt til projektet. Efter at have undersøgt marked og leverandører endte de med mursten fra Wienerberger – fra serien LESS. Mikael Liljenfors, specialist i Beijers Fasad & Betong, fortæller:

- Det unikke ved murstenen LESS fra Wienerberger er, at den har tre huller midt i stenen, som bidrager til, at fremstillingen er betydeligt mere CO2-neutral. Deres produktion drives også af 100% certificeret biogas, som i giver en reduktion af CO2 på 60–80 procent, sammenlignet med traditionelt fremstillet mursten, og det er helt klart en vigtig fordel. Der er en jagt i branchen, hvor alle leverandører arbejder hårdt for at opnå bæredygtighed. Det er helt afgørende, at leverandørerne kan leve op til det, og det skal blive spændende at se, hvad der kommer til at ske på området.

Han suppleres af Jessica Andersson:

- I Skåne er man generelt positiv over for at bygge med tegl. Det er et trygt materiale, og vi føler os sikre ved at arbejde med det. Vi ledte efter den producent, der kunne levere en klimaforbedret teglsten, og som kunne vise det gennem de rette EDP’er. At finde den rigtige teglsten fra serien LESS var den sidste brik, der manglede i puslespillet inden vi gik i gang, og det er et af flere initiativer vi har taget for at sænke klimapåvirkningen i rækkehusene i Gottorps Hage.

Mursten - EW0465 Rød nuanceret - LESS - Gottorps Hage, Sverige
© Skanska Sverige


 

Information om projektet

Projekt: Gottorps Hage
Arkitekt: Arkitema
Bygherre: Skanska
Certifcering:
Svanemærket
Produkt(er):
EW0465 Rød nuanceret LESS & andre LESS-mursten
Opført: 2021

LESS mursten

LESS - mursten med bæredygtige fordele

Læs mere om vores miljøvenlige LESS-serie og download vores brochure.

 

 

Seneste artikler

0Resultater

 

 

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om grønne produkter, bæredygtige projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker