.jpg)
Murstensnyheder: Jernrød og Guldokker – tegl til tiden
Vi fortætter vores byer som aldrig før, udfylder hvert et mellemrum. I tidligere industriområder og på rømmede havnearealer udtømt for funktion rejses nye bygninger til nutidens behov. De flettes ind mellem aldrende huse med en stærk historie om stedet og en tydelig karakter. De gamle huse bestøver de nye med en tone i farve, takt og materialitet.
Med Jernrød og Guldokker udvider vi vores familie af mursten med to nye medlemmer, der netop bidrager til at kunne bygge med respekt for naboen både i byen og i landskabet.
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Mødet med stedet, med naboen, med landskabet farver og former arkitekturen. Mødet er en katalysator for ideer, der bliver til endelige valg om geometri og materialer.
Rikke Ask
Arkitekt MAA
Chef for produktudvikling hos egernsund wienerberger
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
To nye mursten - inspireret af farvenuancerne på historiske bygninger
Jernrød er en rød blødstrøgen mursten med et afdæmpet farvespil i rødbrune og gyldne nuancer. Jernrøds farvespil er inspireret af farvenuancerne på historiske bygninger bygget af klassiske røde mursten fra en tid, hvor variation var en selvfølge og murstenens farve tydeligt reflekterede, hvor tæt på ilden, den var placeret i ovnen.
Guldokker er en gul blødstrøgen mursten med et afdæmpet farvespil i gulbrune nuancer. Guldokkers farvespil er inspireret af farvenuancerne på historiske bygninger bygget af klassiske gule mursten tonet af brug og tid. Guldokker er opkaldt efter det naturligt forekommende pigment Guldokker, der traditionelt er brugt i byggeriet.
De to nye blødstrøgne mursten tilpasser sig ikke kun fortiden, men indskriver sig også i fremtidens byggeri. Begge mursten er nemlig en del af vores LESS-sortiment. De består af 15% mindre råmateriale og brændes på 100% biogas med betydelig CO2-reduktion, som gør det muligt at bygge inden for de nye grænseværdier og overholde BR2025.
Følsomhed over for det omgivende miljø - nuancer af rød og gul
I dag ser vi en følsomhed overfor det omgivende miljø med hensyn til skala, materialebrug og rytme for at skabe levevenlige huse og byrum, der holder. Nybyggerier i transformerede områder eller in-fills i eksisterende gadeforløb og byrum, der forholder sig opmærksomt til naboer og genboer.
- Behovet for materialer til disse opgaver bestøver vores produktudvikling og aktiverer særlige produkter i vores produktportefølje. Det er også tilfældet med de to nye mursten Jernrød og Guldokker, som er nært beslægtet med vores mursten Rød, Gul, Kobber og Messing, forklarer Rikke Ask.
Jernrød lægger sig udtryksmæssigt midt imellem Rød; vores klassiske og evigt aktuelle rent røde mursten og Kobber; der er udviklet til at kunne begå sig imellem aldrende naboer. Jernrød er dog mere afdæmpet i sit udtryk end Kobber, og farvenuancerne blødere afstemt.
Guldokker lægger sig lunt imellem Gul; vores klassiske mursten af rent gulbrændende ler, og Messing, der er den gule version af Kobber og netop udviklet til at kunne indgå sømfrit i sammenhæng med eksisterende byggeri. Guldokkers farvespil er holdt tone-i-tone og dens udtryk er blødere end Messings.
Både Jernrød og Guldokker kan bidrage til at opnå et afbalanceret samspil mellem nyt og gammelt, når der bygges i byen, men deres harmoniske farver og naturlige udtryk vil også gøre sig godt i en mere landskabelig kontekst.
- Vores kollektion af mursten er sammensat, så den repræsenterer variation og relation. Variation i udtryk og pris og relation mellem de forskellige mursten, så de kan mikses og matches indbyrdes, men også så de kan bidrage med at skabe relation til den nye bygnings naboer i farve eller tekstur. Med udviklingen af Jernrød og Guldokker i familien bliver det endnu nemmere at opnå præcist det udtryk, du ønsker, afslutter Rikke Ask.
Et opslagsværk med inspiration, sortiment og viden i én og samme bog – til arkitekten.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.