Thomas Juul Jensen, Managind Director | Egernsund Wienerberger A/S
Mursten: Veldbrons | Fuglebakkevej, Frederiksberg


 

Ny direktør for Skandinaviens største teglproducent er ikke i tvivl: Grøn innovation, renovering og en direkte kultur er fremtidens vækstmotorer

Thomas Juul Jensen har pr. 1. april sat sig for bordenden som Managing Director for wienerberger Scandinavia samt direktør for egernsund wienerberger og Komproment i Danmark. Den nye direktør lægger ikke skjul på, at han ser et fortsat vækstpotentiale i virksomheden, og dykker man ned i hans ledelsesstil står særligt en ting klart: Thomas ønsker i den grad at blive udfordret af sine medarbejdere, for innovation opstår, når vi kan tale frit og sparre med hinanden.

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Med flere topposter i danske produktionsvirksomheder som Rockwool og Velux er det en erfaren profil, der nu har sat sig i direktørstolen hos wienerberger Scandinavia. Det sker midt i en turbulent tid, hvor global uro sætter dagsordenen i mange brancher, og hvor byggeriet oplever en afmatning i aktivitetsniveauet. Alligevel er han ikke i tvivl om, at wienerberger har et betydeligt udviklingspotentiale i hele Norden.

- wienerberger er verdens største teglproducent og arbejder med et produkt, der har flere tusinde års historie bag sig. Det kunne få nogle aktører til at blive en anelse konservative og passive, men hos wienerberger er det modsatte tilfældet. Vi søger hele tiden nye vækstområder og arbejder som markedsleder målrettet med at udvikle hele industrien og forbedre en i forvejen velafprøvet opskrift, siger Thomas Juul Jensen.

   

"Med de stigende krav, der stilles til byggebranchen, og en voksende konkurrence inden for vores felt, er det vigtigt, at vi hele tiden går forrest. Vi er kommet langt, men vi skal fortsat være ambitiøse og flytte grænserne for det mulige, så vi også fremover bliver førstevalget, når vores kunder vil bygge med klimaet og holdbarhed for øje."

Thomas Juul Jensen
Managing Director, Wienerberger Skandinavien

   

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Renovering og innovation skal drive væksten

Den nyligt tiltrådte direktør ser især vækstmuligheder inden for renovering - et område, der generelt har fået et større fokus hos bygherrerne de seneste år:

- Først og fremmest skal vi koncentrere os om områder, der ikke er stagneret, og hvor tegl har en åbenlys berettigelse. Det vil helt naturligt være inden for renovering, som i modsætning til nybyggeriet er mindre konjunkturfølsomt. Vi har en stor bygningsmasse, der på flere områder har brug for at blive opdateret, og vi skal være bygherrers, arkitekters og entreprenørers førstevalg, forklarer Thomas Juul Jensen og uddyber:

- Renovering knytter sig også tæt til bæredygtighedsagendaen, som jeg ser som en fortsat vigtig del af vores vækststrategi. egernsund wienerberger har i mange år arbejdet massivt på at videreudvikle og forbedre murstenen, som store dele af den danske bygningsarv består af. Vi har arbejdet med dematerialisering, cirkulær ressourceanvendelse og omlagt vores energiforsyning fra naturgas til 100% certificeret biogas. Alt sammen store og vigtige investeringer i vores produktion. Dette har været med til at placere egernsund wienerberger som en af teglbranchens førende aktører inden for grøn innovation. 

Men det er ikke en førertrøje, man kan beholde, hvis ikke hjulene holdes i gang. 

- Med de stigende krav, der stilles til byggebranchen, og en voksende konkurrence inden for vores felt, er det vigtigt, at vi hele tiden går forrest. Vi er kommet langt, men vi skal fortsat være ambitiøse og flytte grænserne for det mulige, så vi også fremover bliver førstevalget, når vores kunder vil bygge med klimaet og holdbarhed for øje, uddyber Thomas Juul Jensen.

   



Fakta

Thomas Juul Jensen tiltrådte som Managing Director for wienerberger Scandinavia d. 1. april 2026.

Han har det øverste ansvar for koncernens aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark overtager Thomas rollen som direktør for egernsund wienerberger og får samtidig det overordnede ansvar for søsterselskabet Komproment.

Thomas Juul Jensen kommer fra en stilling som VP Sales & Marketing i VELUX Commercial, hvor han har haft ansvar for den europæiske forretning inden for erhvervsbyggeri. Tidligere har han i næsten to årtier arbejdet i ROCKWOOL Group, senest som Business Director for Nord- og Østeuropa i Rockpanel.

Thomas Juul Jensen er desuden formand for Danske Tegl.

   

   

Direktør er ikke bange for at blive udfordret

Sammen med bæredygtighed bliver innovation et centralt element i at udvikle forretningen og sikre, at egernsund wienerberger fortsat er markedsleder. Men hvordan understøtter man innovation og nyskabelse som leder?

- I min optik er innovation drevet af dygtige og engagerede medarbejdere. Det er i sig selv ikke nogen hemmelighed, men som leder er det vigtigt at lytte, for de gode ideer opstår ofte på tværs af organisationen og kunderne. Det ligger mig meget nært at skabe en kultur med direkte dialog og korte beslutningsveje. Jeg er meget direkte og siger tingene, som de er, men det forventer jeg også af mine medarbejdere, uanset position og titel, siger Thomas Juul Jensen og fortsætter:

- Jeg vil arbejde for at skabe en kultur, hvor det er okay at sige chefen imod, hvis man har sine argumenter på plads. Et miljø, hvor medarbejdere ikke gemmer på de gode idéer, og hvor de tør råbe højt, når ledelsen fremlægger de dårlige af slagsen. Innovation opstår, når vi kan tale frit og sparre med hinanden og i fællesskab udvikle morgendagens løsninger. Min rolle bliver at understøtte denne kultur og sørge for, at mine medarbejdere har værktøjerne til hele tiden at skabe de bedste løsninger for vores kunder.

Selvom markedet flere steder er præget af usikkerhed, ser den nye direktør et stort potentiale i Skandinavien:

- Vi skal fortsætte med at udvikle os tæt sammen med kunderne og udfordre os selv på den måde, vi arbejder og udvikler forretningen på, afslutter Thomas Juul Jensen.

Mursten: LESS | Egernsund Wienerberger A/S


 


 

MIX. Mursten med +30% genanvendt materiale

MIX er en murstensserie med +30% genanvendt materiale udviklet i tæt samarbejde med C.F. Møller Architects. Serien bygger videre på vores dematerialiserede LESS-mursten.

Besøg vores showroom

Du er mere end velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan gå på opdagelse i vores produkter til facaden.
 

   

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om vores arbejde med bæredygtighed og produktudvikling, der er forankret i vores mål om CO2-neutralitet, ressourceoptimering og øget biodiversitet.