Townhouse-byggeriet er det første projekt af sin art i Herning, og de første beboere er flyttet ind:
- Byggeriet står meget fint og færdigt i dag. Normalt ser man oftere byhuse som disse i storbyer som København og Aarhus, hvor grundene er meget dyre, og man derfor vælger at bygge i højden. Derfor skiller Hernings nye townhouses sig ud, og det pryder bestemt den nye bydel, fortæller Ole Thalund, teknisk chef hos Nordstern, som har været entreprenør på projektet.
Han fortsætter:
- Det har været et krav fra kommunen og lokalplanen for byudviklingen, at der skulle bygges townhouses. De har ligeledes bestemt, at der skulle bygges med røde mursten, så det hele passer sammen.
Det var dog ikke tilfældigt, at det var lige netop vores røde mursten Kobber, der skulle bruges til de nye byhuse:
- En af grundene til, at vi vandt projektet, var vores tilgang til at bruge sygehusets eksisterende arkitektur som katalysator for den nye bydel. Vi valgte at benytte den røde mursten fra Egernsund Wienerberger, fordi de altid er gode at samarbejde med. De kommer hurtigt med prøver og ikke mindst god faglig sparring, siger Peter Iversen.
De nye byhuse står i dag færdigt i Herning og modtog i 2022 Herning Kommunes Bygningspræmieringspris:
- Byggeriet er afleveret, og det er blevet meget flot. Det har helt klart tilført byen noget nyt, afslutter Ole Thalund.