På det tidligere Grønttorv i Valby har WERK Arkitekter skabt ”The Market”, et fleksibelt kontorhus, hvor klassiske røde mursten (EW0466 Kobber) og moderne glasdetaljer går i dialog med områdets øvrige nye arkitektur. Med sin markante form og et centralt glasparti fremstår bygningen som et karakterfuldt og nutidigt element i området.
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Få minutter fra København Syd Station har det gamle Grønttorv gennemgået en omfattende udvikling. Her står ”The Market” nu som en del af det nye bykvarter, tegnet med respekt for stedets identitet og med ambitionen om at tilføre noget særligt.
- Vi har ønsket at skabe et kontorhus, der skiller sig ud. Hovedkonceptet er et fleksibelt kontorhus, som organiserer sig omkring et centralt rum i midten som samler alle husets fællesskaber, fortæller Nikolaj Frølund Thomsen, partner og arkitekt hos WERK Arkitekter.
Et centralt arkitektonisk greb har været at skabe et samlet udtryk, hvor facaden forholder sig til områdets øvrige bebyggelse. Det omkringliggende byggeri på Grønttorvet er ligeledes planlagt af WERK Arkitekter og opført i tegl i røde nuancer fra egernsund wienerberger, hvilket understøtter en klar arkitektonisk sammenhæng i kvarteret. Kobber er en rød blødstrøgen mursten med en overflade nuanceret af sort forstøvning. Kobber er inspireret af byers ældre bygninger i røde klassiske mursten, der har optaget tidens sod og ælde, og derfor er Kobber et oplagt valg, når der skal bygges nyt i ældre kontekst.
- Murværket er udført med stor præcision, og arbejdet med relief giver facaden et levende udtryk, der ændrer sig med lyset i løbet af dagen. Omkring indgangen træder et særligt mønster frem og skaber dybde, ligesom bearbejdningen omkring vinduerne tilfører variation. På afstand fremstår facaden rolig og afstemt, mens den tæt på åbner sig med flere lag af detaljer, fortæller Nikolaj Frølund Thomsen og uddyber:
- Der er en stor detaljerigdom i murværket. Især ved indgangspartiet giver mønsteret i teglen relief, og når solen står rigtigt, opstår der et markant spil mellem lys og skygge, som fremhæver strukturen.
Resultatet er en facade, der fremstår rolig i sit samlede udtryk og samtidig rummer en fin detaljering.
Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com
og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.
Facadens tyngde i tegl balanceres af varierede glaspartier, der bryder fladerne og tilfører en oplevet lethed. Vinduerne skifter i størrelse og placering, hvilket understøtter bygningens fleksible indretning og sikrer gode lysforhold i de indre rum.
- Særligt bygningens øverste etage markerer sig ved at være udført udelukkende i glas. Det spiller sammen med drivhusene, som kendetegner resten af Grønttorvet, og tilfører bygningen en tydelig variation, der giver den et særligt udtryk i helheden.
- Vi ønskede at skabe en rummelig og åben oplevelse i huset, hvor dagslyset spiller en central rolle i arbejdsmiljøet. I aftentimerne fremstår Torveporten som et oplyst element i området og fungerer næsten som et fyrtårn, forklarer Nikolaj Frølund Thomsen.
Det øverste glasparti bidrager dermed både til bygningens arkitektoniske identitet og til kvaliteten i de indvendige rum.
Torveporten er en del af udviklingen af det tidligere Grønttorv, hvor industri og handel har givet plads til et nyt, blandet byområde. Projektet viser, hvordan ny arkitektur kan tage afsæt i den eksisterende kontekst og samtidig tilføre nye kvaliteter.
- Det centrale atrium har en markant rumlighed med højt til loftet, og det synlige stålskelet understreger bygningens konstruktion. Når man bevæger sig gennem huset, opleves en tydelig fornemmelse af liv og aktivitet fra de mennesker, der arbejder der, afslutter Nikolaj Frølund Thomsen, mens han kommer med opfordring til folk, der skulle befinde sig området:
- Bygningen inviterer til ophold og pauser i hverdagen. Jeg synes, man skal gøre sig selv den tjeneste at træde ind og tage en kop kaffe i de åbne rammer.
Med sine materialer og proportioner knytter bygningen an til områdets samlede udtryk, mens det centrale rumlige greb og de fleksible kontorløsninger gør den relevant for moderne brugere.
Nikolaj Frølund Thomsen
Partner og arkitekt hos WERK Arkitekter
Projektnavn: Torveporten, Kontorhus ‘The Market’
Arkitekt: WERK Arkitekter
Bygherre: Urban Partners
Mursten: EW0466 Kobber
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om vores bæredygtighedsindsatser og produktudvikling, der er forankret i vores mål om ressourceoptimering og øget biodiversitet.