
En smallere mursten med utallige muligheder
Petringer og skaller er smallere udgaver af den traditionelle mursten og benyttes ofte til etagebyggerier, energioptimering af eksisterende byggeri eller som dekorativt element inden døre.
Alle vores petringer og teglskaller produceres efter ordre - kontakt os for mere information omkring minimumsmængder og leveringstider.
Hos Egernsund Wienerberger producerer vi vores Petringer i mål 228x54x54, hvilket svarer til en halv mursten skåret på langs. Vores producerede petringer har samme æstetiske udtryk og tekniske egenskaber som den traditionelle blødstrøgne mursten dog undtaget trykstyrken, der ikke har konstruktiv betydning, da petringerne ikke skal optage lodret last.
Petringer benyttes ofte til etagebyggerier, hvor den støbes ned i betonelementer. På den måde kan man benytte murstenen som facade i højden uden at den udgør det bærende element i konstruktionen. Dette kan også bidrage til en hurtigere arbejdsproces end ved normalt muret byggeri. Petringer er også ideelle til energioptimeringer af eksisterende byggeri, hvor man stadig ønsker et klassisk muret facadeudtryk.
Vi tilbyder produktion af petringer i følgende sortiment. Har du ønsker til andre mursten så kontakt os.
Hos Egernsund Wienerberger skærer vi vores teglskaller og kan således tilbyde hele vores murstenssortiment som skaller. Vi tilbyder ligeledes at skære hjørneskaller så byggeriet fremstår som traditionelt udført murværk. Vi kan skære i ønsket dybde, dog minimum 25 mm.
Teglskaller har samme udseende og tekniske egenskaber som almindelige mursten dog undtaget trykstyrken. Dette er dog uden betydning da skallerne ikke skal optage lodret last. Teglskaller benyttes ofte i forbindelse med energioptimering, hvor teglskallen klæbes op på den nye isolering. Teglskaller kan også benyttes som et dekorativt element i indretningen af boligen, hvor man måtte ønske et robust stofligt udtryk.