Frej Løntoft Egholm, murerlærling | WorldSkills
© Egernsund Wienerberger A/S


 

20-årige Frej skal repræsentere Danmark i murerfaget ved WorldSkills: Formen finpudses før Shanghai

Om kort tid venter den hidtil største faglige udfordring for 20-årige Frej Løntoft Egholm. Sammen med landsholdstræner Søren Kristensen Bach har den unge murer brugt de seneste måneder på intensiv træning både herhjemme og i udlandet. Med støtte fra blandt andre egernsund wienerberger skal de sidste detaljer nu på plads, inden Frej rejser til Shanghai for at repræsentere Danmark i murerfaget ved WorldSkills.

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Siden april har murerfaglærer og landsholdstræner Søren Kristensen Bach fulgt Frej Løntoft Egholm tæt. Sammen har de siden DM i Skills arbejdet målrettet frem mod verdensmesterskabet WorldSkills, der finder sted i Shanghai den 22. til 27. september med fokus på præcision, tempo og de grundlæggende færdigheder. 

– DM er et øjebliksbillede, og der var ganske få point mellem de tre øverste i år. Frem mod WorldSkills har vi kigget på Frejs styrker og på de områder, hvor vi kan flytte ham. Kvaliteten er det vigtigste, siger Søren Kristensen Bach. 

En vigtig del af forberedelserne har været træning i udlandet, hvor Frej Løntoft Egholm har mødt andre arbejdsmetoder, materialer og konkurrenter. 

– De internationale træninger er uvurderlige. Her skal Frej arbejde med andre materialer og kommunikere på tværs af sprog. Samtidig får vi noget af det konkurrencepres, som er svært at skabe til en almindelig træning, siger landsholdstræneren.

   

"Det bliver en kæmpe oplevelse at få lov til at mure på den store scene. Jeg håber selvfølgelig, at der står en færdig og flot opgave til sidst, og at jeg kan være tilfreds med min indsats."

Frej Løntoft Egholm
Murerlærling

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Sponsor hjælper træningen tættere på Shanghai

Ligesom ved DM i Skills kender deltagerne ikke den endelige opgave på forhånd til WorldSkills, og murstenene kan være anderledes end dem, Frej Løntoft Egholm normalt arbejder med. Derfor er en væsentlig del af træningen at gøre ham fortrolig med forskellige materialer og formater. 

Her spiller vi hos egernsund wienerberger, der er sponsor for murerfaget ved SkillsDenmark, en konkret rolle i forberedelserne. Vi har leveret mursten til træningen og hjulpet med at skaffe vores tyske wienerberger-mursten i et andet format, så Frej kan træne med variationer i de materialer, han møder. 

For at komme så tæt på konkurrenceforholdene som muligt træner han blandt andet med mursten, der kun afviger omkring én millimeter i højden fra dem, han forventer at møde i Shanghai. Selv så lille en forskel kræver tilvænning, når arbejdet skal udføres med stor præcision. 

– Vi kan ikke forberede os på alt. Derfor handler det også om at træne det uforudsete, så Frej kan stå med et andet format eller en opgave, han ikke har set før, og stadig levere, siger Søren Kristensen Bach. 

Forberedelserne handler heller ikke kun om murerfaget. Sammen med resten af det danske Skills-landshold har Frej Løntoft Egholm arbejdet med blandt andet kost, søvn og mental forberedelse.

En vigtig del af forberedelserne har været træning i udlandet, hvor Frej Løntoft Egholm har mødt andre arbejdsmetoder, materialer og konkurrenter.

Målet er blandt de bedste

I Shanghai skal Frej Løntoft Egholm konkurrere mod nogle af verdens dygtigste unge murere. Konkurrencen bliver hård, men ambitionerne er på plads. Frej Løntoft Egholm går efter en placering i top-10. 

– Det bliver en kæmpe oplevelse at få lov til at mure på den store scene. Jeg håber selvfølgelig, at der står en færdig og flot opgave til sidst, og at jeg kan være tilfreds med min indsats, siger det unge murertalent. 

For Søren Kristensen Bach bliver Shanghai samtidig kulminationen på måneders tæt samarbejde. Og selvom medaljer og placeringer fylder under konkurrencen, er udviklingen hos de unge en stor del af motivationen for at være landsholdstræner. 

– Det er de unge, der driver mig. At se dem udvikle sig fra at være usikre til at stå som dygtige håndværkere gør det hele værd, siger han.

Interessen begyndte hos farfar

Vejen til WorldSkills begyndte længe før, Frej Løntoft Egholm havde konkurrencer i tankerne. Hans farfar er murer, og som teenager hjalp han blandt andet med at bygge en garage. Senere kom han i praktik i et murerfirma, og da han begyndte på Aarhus Tech, blev der lagt mærke til hans talent. 

I 2024 deltog han i sit første regionsmesterskab. Året efter vandt han og kvalificerede sig til DM i Skills, der fandt sted i Hjørring i april 2026. Her blev han nummer tre, og da de to øvrige kandidater meldte fra til WorldSkills, blev Frej Løntoft Egholm udtaget til at repræsentere Danmark. 

Siden DM i Skills har træningen frem mod Shanghai fyldt en stor del af hverdagen. Frej Løntoft Egholm går til daglig på Aarhus Tech og er i lære hos Murermester Martin Søby ApS i Tranbjerg. Både skole og læreplads har givet ham mere tid til at træne, og samtidig færdiggjorde han sin svendeprøve i starten af september. 

– Når man elsker det, man laver, kommer motivationen også. Nogle dage er det selvfølgelig træls, men normalt synes jeg, det er pissefedt, afslutter Frej Løntoft Egholm.


 


 

Brug for input til valg af teglprodukter?

Så er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere, der står klar med rådgivning og inspiration.

 

Besøg vores showroom

Du er mere end velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan gå på opdagelse i vores produkter til facaden.
 

   

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om vores bæredygtighedsindsatser og produktudvikling, der er forankret i vores mål om ressourceoptimering og øget biodiversitet.