Lige øst for centrum ligger en af de tættest befolkede bydele i Oslo. Området er omgivet af gråt, gråt og gråt. Murstensblokkene fra 60’erne og 70’erne indrammer torvet og er helt ensartede. Men det er de mennesker, der bor der, ikke. Tøyen huser mennesker fra blandt andet Asien, Afrika, Amerika og Østeuropa. Og midt i det hele ligger Tøyen Torg.
Hvordan kan man lave et mødested, der afspejler dette mylder af mennesker? Projektet blev at vise mangfoldigheden ved hjælp af belægningstegl.
Bymiljøetaten i Oslo ville opgradere Tøyen Torg og hovedindgangen til torvet med belægning, lys, planter og møbler. Et samarbejdsprojekt blev sat i gang, som skulle samle erfaringer til projektet. Etaten var optaget af, at det ‘Tøyenske’, det multikulturelle, skulle fremgå af belægningen.
Resultatet, ‘Tøyentæpperne’, blev tre gulvtæpper med forskellige mønstre baseret på tæppekulturer fra hele verden. I fugleperspektiv ser torvet ud som et gigantisk stuegulv med et smukt tæppe midt på.
De tre gulvtæpper er lavet af belægningstegl i seks forskellige farvenuancer. Desuden er der brugt to andre tegltyper på området, der består af otte forskellige slags belægningstegl.
Der var ifølge landskabsarkitekten Grindaker, der er eksperter i design af byrum, flere årsager til, at tegl blev førstevalget:
- Den ene er, at der i forvejen er meget tegl på Tøyen. Den anden er, at det eksisterende underlag gjorde, at vi måtte bruge et produkt, der var meget fleksibelt. Vi have ikke så meget opbygning på grund af garagekonstruktionen nedenunder. Vi skulle finde et meget fleksibelt produkt. Tegl er meget praktisk til funktionelle løsninger, som er tilpasset stedet, fortæller Bente Nesheim fra Grindaker.
Det nye torv er blevet et fantastisk eksempel på kreativ anvendelse af belægningstegl. Der er brugt i alt otte typer belægningstegl, og der er brugt forskellige teknikker til at lave mønstrene med.
- Vi tjekkede rigtigt mange, men fandt ud af, at Egernsund Wienerberger havde virkelig mange variationer i sit produktsortiment. Rigtig mange farver på belægningstegl i samme størrelse. Det passede perfekt, for der var så mange forskellige typer opbygninger, vi måtte have. Og vi måtte tage hensyn til forskellige typer varmeledninger, fortæller Bente Nesheim.
Men det er ikke altid oplagt, at arkitektens ønskedrøm bliver hørt. I offentligt indkøb kan det være udfordrende at få præcist det produkt, man vil have:
- Da vi vidste, hvilket produktformat vi ville have, fandt vi ud af, at Egernsund Wienerberger havde virkelig meget at vælge imellem. Det skulle jo være en meget farverig belægning og noget helt andet end de grå belægninger, der anlægges mange af i Oslo.
Det var en kompleks opgave at realisere belægningen på Tøyen Torv.
- Det var udfordrende. Både det tekniske, gennemførelsen og det arkitektoniske udtryk. Heldigvis fik vi lov af Bymiljøetaten til at have en dialog med entreprenørerne under arbejdet. Man skal være tro mod sit koncept og stå på sit, men så fik vi det også igennem til sidst. Den løsning, arkitekterne ønskede sig, er den, der ligger på Tøyen Torv i dag, siger Bente Nesheim.
Bente Nesheim, landskabsarkitekt, Grindaker Landskapsarkitekter
Der blev anvendt i alt otte forskellige produkter.
- For os landskabsarkitekter er det usædvanligt at få lov til at boltre os så meget i farver. Jeg synes, at tegl er et fantastisk produkt. Jeg har prøvet at få lagt tegl på flere af de pladser, vi har lavet, fortæller Bente Nesheim.
I en periode har hun opfattet, at produktet har vært lidt “ude”. Det mener hun skyldes et ufortjent dårligt ry:
- Ofte har der desværre ikke vært brugt en ordentlig kvalitet. Dermed har tegl fået et lidt dårligt ry. Men jeg har prøvet i flere år at få brugt mere tegl i vores projekter, og nu synes jeg, at tegl har fået en renæssance. Der bliver anlagt mere i tegl nu, siger hun. Og netop det er landskabsarkitekten meget glad for.
- Tegl giver rigtig meget til oplevelsen af uderummet. Tegl giver et varmere udtryk og er en fin kontrast til asfaltveje, beton og hårde grå flader i bybilledet. Og der er så mange flere valgmuligheder med belægningstegl, siger Bente Nesheim og tilføjer:
- Og så ældes tegl så fint. Nogle materialer, synes jeg, får næsten et lidt beskidt udtryk med tiden. Men tegl bliver bare smukkere og smukkere - det bliver næsten finere når, det bliver slidt.
Bygherre: Oslo kommune, Bymiljøetaten
Omfang/ omkostninger: Areal: Totalt 5400 m2, heraf torvet på 1200 m2
Pris: ca. Kr. 20.000.000,-
Landskabsarkitekt: Grindaker AS
Entreprenør: Skaaret landskap AS
Rådgivere: Vianova, Electronova, Zenisk
Anvendte belægningstegl: Solane, Zonnebloem Wasserstrich, Basalt, Paviona, Ravenna (nu Ruston), Omber, Siena og Nero
Tidsrum: 2016-2018
__________
.jpg)
