For kort tid siden havde vi fornøjelsen af at byde Brian Raun velkommen. Han har allerede fundet sig godt til rette i sin nye rolle som salgs- og rådgivningskonsulent for typehuskunder og forhandlersalg, hvor han har til opgave at servicere og rådgive forhandlere og kunder fra typehussegmentet på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.
- I mit job møder jeg hver dag rigtig mange forskellige mennesker, da jeg både er i dialog med forhandlere, entreprenører og ikke mindst hr. og fru Jensen, der er ved at udleve drømmen om et typehus. Det er min fornemmeste opgave altid at være tilgængelig for sparring og alle former for hjælp i forbindelse med kundens projekt, fortæller Brian Raun og fortsætter:
- Derfor skal man i det her job være glad for at have med mennesker at gøre og være i stand til at navigere på forskellige niveauer, og det tiltaler mig meget.
Han har mange års erfaring med salg inden for byggebranchen. Senest har han beskæftiget sig med salg af mørtel, og det var derfor nærliggende at fortsætte karrieren hos os.