I modsætning til uglaserede tagsten har den glaserede tagsten et mere luksuriøst udtryk og lidt andre egenskaber. Den glaserede tagsten kommer oprindeligt fra Holland, som har en lang tradition med glasering af keramik. Den hollandske glaserede tagsten har dermed mere end hundrede års tradition i Danmark og beriger huse og bygninger med sin egen karakter.
- Glasering er en proces, hvor et lag med glaspartikler smeltes ind i overfladen på tegltagstenene under brænding ved cirka 1050°C for at opnå keramisk hæftning. Overfladen bliver dermed tæt og porefri, hvilket gør, at forurening fra omgivelserne bliver vasket bort af regn, slud og sne i løbet af årstiderne. Et glaseret tag vil derfor holde sig rent og bevare det samme udtryk gennem flere årtier, fortæller Per Ivar Ødegaard og tilføjer:
- Vi ser, at glaserede tagsten ud over singleboligmarkedet ofte bliver brugt på offentlige bygninger, kirkebygninger og lejlighedskomplekser med store tag. Glaserede tagsten egner sig godt her, fordi produktet har meget lang levetid, beholder sin farve og keramiske kvalitet, tåler nedbør og UV-stråler uden at falme eller forvitre. Vores tagsten leveres med 30-års produktgaranti. Det siger noget om produktets kvalitet og egenskaber.
Glaserede tagsten får selvfølgelig et noget fremtrædende udtryk på taget med deres blanke overflade. Dette passer ikke ind overalt. Til kunder, som ønsker et mere nedtonet udtryk samtidig med den eftertragtede glaserede kvalitet, har Per Ivar Ødegaard et godt alternativ:
- Til et mere dæmpet udtryk kan vi tilbyde mat glaseret tagsten. Eksempelvis har vi tagstensmodellen VHV Vario i både mat sort og mat skifer glaseret, som begge har en silkemat overflade med præcist samme tekniske egenskaber som ved blanke glasurer. VHV Vario er vores mest solgte model gennem tiden og kan kaldes en klassiker.