Nordens største teglvirksomhed fokuserer bæredygtighedsindsatsen med ny nordisk chef

Kristian Knorr Svane, Bæredygtighedschef | Egernsund Wienerberger A/S

 

Kristian Knorr Svane tiltrådte den 1. december som bæredygtighedschef hos Egernsund Wienerberger. Han får til opgave at drive teglvirksomhedens bæredygtige indsatsområder i Danmark, Norge og Sverige frem mod fuld CO2-neutralitet og endnu mere klimabevidst teglproduktion.

 

Det har ingen nyhedsværdi, at bæredygtighed har høj prioritet hos os - Nordens største teglvirksomhed. Til gengæld kan vi nu dele den glædelige nyhed, at Kristian Knorr Svane som bæredygtighedschef i en nyoprettet stilling skal stå i spidsen for vores bæredygtige dagsordener på tværs af de nordiske lande.

Kristian Knorr Svane ser frem til at være en del af en virksomhed, som allerede har lagt grundstenen til en mere CO2-venlig måde at bygge med tegl. Han fortæller:

- Som ny nordisk bæredygtighedschef ser jeg særligt frem til at drive de mange vigtige udviklingsaktiviteter i en ambitiøs virksomhed, der allerede er nået langt i forhold til den bæredygtige dagsorden. Ikke mindst med markedets mest CO2-besparende mursten LESS har Egernsund Wienerberger lagt et solidt fundament, som det nu er min fornemmeste opgave at bygge videre på mod vores mål om CO2-neutralitet, genanvendelse og en mere klimabevidst teglproduktion.

I foråret omlagde vi vores største teglværk Vesterled til udelukkende at producere LESS-murstenen, der samlet set har muliggjort en reduktion af CO2-udledningen fra produktionen med 70-90 procent.

   

"Jeg er, og har altid været, drevet af at udvikle det byggede miljø i en mere bæredygtig retning. Omstilling er strengt nødvendigt, og her kommer vi ikke uden om innovation og teknologisk udvikling. Min omfattende erfaring med at nytænke produkter og processer og mine udviklingskompetencer er bare noget af det, jeg bringer til bordet hos Egernsund Wienerberger."

Kristian Knorr Svane
Bæredygtighedschef, DGNB konsulent & WELL AP | Egernsund Wienerberger A/S

Innovation lokalt og globalt

Den nye bæredygtighedschef er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus og har siden dedikeret karrieren til at beskæftige sig med den grønne omstilling af byggeriet. Erfaringen er blandt andet hentet hos GXN, Atelier Kristoffer Teglgaard og AART, hvor han var ansat som arkitekt og bæredygtighedsspecialist.

- Jeg er, og har altid været, drevet af at udvikle det byggede miljø i en mere bæredygtig retning. Omstilling er strengt nødvendigt, og her kommer vi ikke uden om innovation og teknologisk udvikling. Min omfattende erfaring med at nytænke produkter og processer og mine udviklingskompetencer er bare noget af det, jeg bringer til bordet hos Egernsund Wienerberger, fortæller Kristian Knorr Svane.

Fra de interne linjer er der stor opbakning. Henrik Dietrichsen, der er Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger fortæller:

- Med målsætningen om at nedbringe CO2 med 30 procent inden udgangen af 2024 samt opnå fuld neutralitet i 2050 er teknologisk udvikling og produktinnovation en konstant prioritet – både lokalt og globalt i Egernsund Wienerberger, hvor vi på tværs af organisationen satser på udviklingsprojekter af forskellig karakter. Med Kristian, der er både højt specialiseret og dedikeret, har vi hentet de bedste kompetencer til at stå i spidsen for bæredygtighedsindsatsen i Norden.

Egernsund Wienerberger ser blandt andet i retning af teknologier som elovne og varmepumper og muligheden for CO2-fangst såkaldt Carbon Capture-teknologi.

   


 


Fra de interne linjer er der stor opbakning

Henrik Dietrichsen, der er Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger fortæller:

- Med målsætningen om at nedbringe CO2 med 30 procent inden udgangen af 2024 samt opnå fuld neutralitet i 2050 er teknologisk udvikling og produktinnovation en konstant prioritet – både lokalt og globalt i Egernsund Wienerberger, hvor vi på tværs af organisationen satser på udviklingsprojekter af forskellig karakter. Med Kristian, der er både højt specialiseret og dedikeret, har vi hentet de bedste kompetencer til at stå i spidsen for bæredygtighedsindsatsen i Norden.

   

   

Historisk materiale – fremtidens klimadagsorden

Kristian Knorr Svane kan desuden bryste sig af titlerne DGNB-konsulent og WELL AP, mens næste skridt er at uddanne sig inden for det førende miljøcertificeringssystem for bygninger i henholdsvis Norge og Sverige, BREEAM-Nor og Miljöbyggnad.

- Ikke mindst fra et historisk perspektiv er tegl spændende at beskæftige sig med, fordi det som et af de ældste materialer er en kæmpestor del af vores bygningskulturarv. Som teglvirksomhed er det derfor afgørende at sikre, at det holdbare og højst anvendelige materiale går op i en højere enhed med fremtidens klimadagsorden, lyder det afrundende fra Kristian Knorr Svane.

Når han ikke slår sine folder på kontoret på Frederiksberg eller på teglværkerne, holder han til i Ugelbølle på Djursland, hvor han bor med sin kone og deres tvillinger. Fritiden investerer han gerne i håndværksprojekter eller ture på sin racercykel eller mountainbike.


 


 

LESS. CO2-besparende mursten til fremtidens byggeri.

Ved at reducere materialeforbruget med 15% og brænde med certificeret biogas reducerer vi CO2-udledningen i produktionen med 70-90%. CO2-besparelsen i produktionen af LESS dækker fase A3 i EPD'en.

   



Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker