Det gamle område i Høje Taastrup C er en del af en ambitiøs byudviklingsplan, der skal være med til at omdanne byen til en mere sammenhængende, aktiv og tryg bydel med flere boliger og mere erhverv.
Byggeriet Fyrkanten er det første færdige byggeri i den nye bydel. Fyrkanten består af en café i stueetagen, 107 lejelejligheder og en tagterrasse på toppen af bygningen.
Hos Egernsund Wienerberger har vi sat præg på bygningen med vores rustikke og håndstrøgne mursten EW3255 Red Shade. Med sit karakteristiske udseende og sin markante røde farve rammer murstenen bygningen stilfuldt ind. Det rustikke og rå udtryk bliver fremhævet yderligere med valget af to forskellige fugefarver og de vogngrønne vinduer.