Klassiske murværksdetaljer harmonerer med Kalundborgs historiske bymidte i moderne boligbyggeri

Mur- og tagsten: EW0466 Kobber - EW2284 Terracotta - EW2448 Willems Forest - Datura skifer engoberet - Datura rustik engoberet | Munkesøparken

Fotos og visualiseringer: AP Pension

 

Centralt i Kalundborg er det moderne boligbyggeri Munkesøparken ved at skyde op. Arkitema har tegnet projektet, der med klassiske detaljer i murværket indskriver sig i byens historiske kontekst. Husene er bygget i forskellige mursten med rødbrune nuancer, der harmonerer med hinanden og refererer til den omgivende by.

 

Nær Kaalund Kloster i Kalundborg midtby er Munkesøparken ved at blive opført som en del af byggeriet Klosterparken. Munkesøparken bliver bygget som 7 punkthuse med i alt 69 boliger, der fordeler sig på boligbyggeriets tre og fire etager.

Totalentreprenøren på projektet er 5E, mens bygherren er AP Ejendomme. De har haft et ønske om at skabe moderne boliger, som på samme tid afspejler byen og dens historie. Og netop hensynet til omgivelserne har haft stor betydning for arkitekterne fra Arkitema Aarhus:

- Selvom det er et moderne byggeri, har det været vigtigt at bebyggelsen bygger videre på den omkringliggende by. Vi har derfor arbejdet med klassiske murværksdetaljer og sadeltage, men bearbejdet på en moderne måde, fortæller Signe Dahlgren, der er sagsarkitekt hos Arkitema.

Mursten i røde og brune toner spiller sammen med byen

Som en del af lokalplanen for Kalundborg var der krav til at anvende mursten i brune og røde nuancer, der passer til byen. Derfor måtte arkitekterne holde sig inden for den palet, da de skulle vælge materialer.

- Det var vigtigt at udvælge tegl, der har karakter og spil i overfladen, og samtidigt harmonerer med hinanden, siger Signe Dahlgren.

Af den grund bliver husene bygget i tre af vores blødstrøgne mursten, nemlig EW2448 Willems Forest, EW0466 Kobber, EW2284 Terracotta. De to sidstnævnte tilhører vores populære CO2-reducerede LESS-serie.

    

EW2284 Terracotta

En rød blødstrøgen mursten med hvide nuancer. Terracotta er et moderne ´take´ på den klassiske røde mursten og vi er vilde med den måde det røde grundler arbejder sammen med det hvide lerslør. Terracotta kan nemt kombineres med flere af vores røde mursten f.eks. EW2207 Rød lys eller EW2277 Gammelrød m/ spil.

EW2448 Willems Forest

Willems Forrest er en blødstrøgen brunviolet mursten med et levende farvespil i gyldne og rustfarvede nuancer. Murstenen er udviklet i samarbejde med arkitekten Vibeke Willems, der også lægger navn til.

EW0466 Kobber

En rød blødstrøgen mursten med en overflade nuanceret af sort forstøvning. Kobber er inspireret af vores byers ældre bygninger i røde klassiske mursten, der har optaget tidens sod og ælde, derfor er Kobber det oplagte valg, når der skal bygges nyt i en ældre kontekst.

Den røde Kobber-mursten med sort forstøvning har et klassisk udtryk, der smelter sammen med Kalundborgs ældre bygninger. Den får et lyst supplement af vores Terracotta-mursten, hvis røde farve med hvide nuancer skaber variation og liv på facaden. I modspil til de røde sten står vores brunviolette Willems Forest-mursten, som med et farvespil i gyldne toner skaber en dybde i byggeriet.

- Alle stenene er klassiske og smukke, og de passer godt sammen, påpeger Signe Dahlgren.

Detaljer i murværket tilfører en smuk taktilitet

For at Munkesøparken ikke kun skal være til glæde for beboerne, har arkitekterne tilføjet mange murværksdetaljer, som også forbipasserende kan opleve.

På den nederste del af basen er der arbejdet med et standerskifte som går til terræn. Derudover understreges overgangen fra stue til 1.sal med ligeledes med et standerskifte:

- Basen bearbejdes med et mønstermurværk, hvor hver fjerde sten skubbes ud. Dette motiv giver byggeriet tyngde, taktilitet, og et smukt spil med lys og skygge på facaden. Bearbejdningen af basen øger oplevelsen for dem, som færdes omkring husene og i parken, og giver byggeriet skala. På den måde bliver byggeriet mere menneskeligt, og man føler sig velkommen.

Byggeriets menneskelige skala og oplevelsen af husene har nemlig været af stor betydning for arkitekterne, der ligeledes har taget hensyn til omgivelserne for at bevare flest muligt af områdets træer og terræn.

- Vi har ønsket at bryde skalaen ned, og derfor har vi forskudt bygningskroppene, der visuelt bliver brudt op i to huse, siger Signe Dahlgren.

Den røde Kobber-mursten med sort forstøvning har et klassisk udtryk, der smelter sammen med Kalundborgs ældre bygninger. Den får et lyst supplement af vores Terracotta-mursten, hvis røde farve med hvide nuancer skaber variation og liv på facaden. I modspil til de røde sten står vores brunviolette Willems Forest-mursten, som med et farvespil i gyldne toner skaber en dybde i byggeriet.

En ny fortolkning af de klassiske sadeltage

På toppen af boligbyggeriet prydes sadeltagene af vores grå og røde tegltagsten Datura skifer engoberet (Komproment) og Datura rustik engoberet (Komproment). De stilsikre tagsten er velegnet til moderne byggerier, hvor de tilfører karakter og elegance.

- Vi har fortolket de klassiske saddeltage på ny vis, så vi på den måde kan vi bygge videre på det, der fungerer, men i en moderne kontekst, fortæller Signe Dahlgren og tilføjer:

- Ligesom med murstenene var det vigtigt for os at udvælge tagsten, der passer godt til resten af byggeriet.

Ved Munkesøparken har der desuden været et stort fokus på bæredygtigheden, og der er derfor lavet LCA-beregninger (Life Cycle Assessment) på husene. Alle teglene er brændt med biogas og byggeriet er delvist opført med mursten fra vores LESS-serie. CO2-udledningen i produktionen for LESS-serien reduceres med 70-90% grundet mindre råmateriale og certificeret biogas brændsel sammenlignet med en traditionel mursten produceret med naturgas.

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Egernsund Wienerberger i forhold til både udvælgelse og bæredygtighed, afslutter Signe Dahlgren.

   

Fakta om Munkesøparken i Kalundborg:

Projektets navn: Munkesøparken
Arkitekt: Arkitema Aarhus
Totalentreprenør: 5E Byg
Produkter:
Murstenene:
EW0466 Kobber, EW2284 Terracotta og EW2448 Willems Forest
Tagstenene:
Datura skifer engoberet og Datura rustik engoberet (begge tagsten fra vores søsterselskab Komproment)
Færdigopført: Primo 2025


 


 

LESS. CO2-besparende mursten til fremtidens byggeri.

Ved at reducere materialeforbruget med 15% og brænde med certificeret biogas reducerer vi CO2-udledningen i produktionen med 70-90%. CO2-besparelsen i produktionen af LESS dækker fase A3 i EPD'en.

Tagsten til dit næste byggeprojekt?

Wienerberger har over 120 års erfaring i at udvikle og fremstille tegltagsten og i dag forhandles tagsten hos vores søsterselskab Komproment, som har markedets bredeste sortiment af tagsten i tegl, skifer og beton.

NY BOG! Inspirerende bog om mursten og murværk

Et opslagsværk med inspiration, kollektion og viden i én og samme bog – til arkitekten.

 

   

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker