-
Beskrivelse
Sandfarvet blødstrøgen mursten med hvide og grå nuancer. Cold Hawaiis farver er inspireret af brusende bølger, der slår ind over sandstranden. Murstenen Cold Hawaii er naturligvis opkaldt efter surferparadiset på den jyske vestkyst.
EW2169 Cold Hawaii er en del af vores serie af miljøvenlige mursten, der brændes med biogas og benytter grøn el.
Den kan leveres som en traditionel blødstrøgen mursten samt som LESS med 3 huller i midten. LESS reducerer CO2-udledningen i produktionen med op til 60-80% grundet 10% mindre råvareforbrug og brugen af biogas.
Farven på billedet af murstenen er kun vejledende. Den kan variere fra brænding til brænding og fra skærm til skærm. Bestil gerne en prøve for mere retvisende farvegengivelse.
Rengøring af nyt murværk:
Mur rent og undgå så vidt muligt afsyring. Ikke alle mursten tåler afsyring. Rengør murværket med en tør skuresvamp og rent vand. Bruger du alligevel syre, så følg anvisningen.