Når det gode arbejdsmiljø bliver en naturlig del af hverdagen

Employee Egernsund Wienerberger

 

Nok brænder vi for tegl, men vi brænder mindst lige så meget for vores medarbejderes sikkerhed og trivsel. Derfor sikrer vi arbejdsmiljøet med alt fra værnemidler til dialog.

Som Nordens største teglvirksomhed føler vi et stort ansvar for vores medarbejderes sikkerhed - fra de møder ind, til de går hjem. Det gælder naturligvis både vores produktion og administration.

Vi går gerne en ekstra mil for at lægge grundstenen til det gode arbejdsmiljø, der betyder, at det både er sikkert og behageligt at gå på arbejde. Det giver nemlig pote i mere end én forstand. 

 

Det fortæller vores Operation Manager Niels Nygaard, der er formand for arbejdsmiljøudvalget og ansvarlig for arbejdsmiljø i hele Norden:

- Der er ingen tvivl om, at et godt arbejdsmiljø er lig med engagerede medarbejdere, som trives og er glade for at gå på arbejde. Desuden sætter det et positivt aftryk på produktiviteten. Et godt arbejdsmiljø kan mærkes i dagligdagen, hvilket naturligvis er det vigtigste, men det kan også mærkes i kroner og øre. Dette netop fordi vi er mere effektive, når vi er glade for at gå på arbejde.

Ambitiøse mål for arbejdsmiljø baner vejen

Både arbejdsglæde og sikkerhed er i centrum af målskiven, når vi hos Egernsund Wienerberger sætter vores egne målsætninger for arbejdsmiljøet:

- Som international virksomhed og koncern er vi selv med til at sætte en høj standard for, hvordan vi skal arbejde med arbejdsmiljø. Her har vi valgt en standard, der er væsentligt højere, end hvad der er normalen i Danmark. Hvert år udarbejder vi en strategi for de aktiviteter og tiltag, der skal rulles ud. Det handler for eksempel om sikkerhed inden for trafikregulering, afskærmning, vedligeholdelse af maskiner, samt hvordan man opholder sig i nærheden af en maskine, der er i gang, siger Niels Nygaard.

Som en stor virksomhed med mange medarbejdere fordelt på mange adresser er det samtidig vigtigt for os at gøre meget ud af de faste arbejdspladsvurderinger.

Dertil har vi på hver adresse tilknyttet en arbejdsmiljøgruppe, der arbejder på at tilse aktiviteter og sørge for, at de kører sikkert.

Ordentligt arbejdsmiljø for såvel produktion som administration

Støv, støj, fugt, kulde og varme. Sådan kan man helt objektivt sætte scenen for vores produktionsmiljøer, hvor der er brug for særlige værnemidler for at beskytte vores medarbejdere i det udsatte miljø.

I produktionen er det ekstra vigtigt at tage sine forholdsregler, og her kommer sikkerhedsbriller og andre værnemidler ind i billedet sammen med arbejdstøj med lange ærmer, der beskytter huden mod støv.

Mens vi i høj grad fokuserer på det sikkerheds- og helbredsmæssige i vores produktion, er der naturligt et andet fokus i vores administration.

I vores kontormiljøer er det selvsagt nogle helt andre forhold, der gør sig gældende. Her har vi fokus på korrekt arbejdsstilling og optimal indretning af skrivebordet.

Da en del af arbejdet i administrationen foregår foran skærmen, er det vigtigt at sikre tilstrækkeligt lys og en afstemt temperatur, så rummet hverken er for koldt eller for varmt.

Sikkerheden rækker ud over vores matrikler

Hos Egernsund Wienerberger er vores fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø ikke bare gældende på vores egne adresser, men også helt ud på byggepladserne:

- Vi har udarbejdet instruktioner i, hvordan vores materialer skal håndteres på en byggeplads. Omtanken for vores kunder og håndværkerne ude på pladsen betyder meget, og derfor er det vigtigt for os at informere om, hvordan materialet skal håndteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Sådan lyder det fra formanden for arbejdsmiljøudvalget. Instruktionerne fortæller blandt andet, hvordan løft og manuel håndtering kan udføres mest skånsomt for de udførende.

Desuden gælder det, at vores leverandører anvender de samme værnemidler som os, når de besøger os på vores matrikel. Gæster hos Egernsund Wienerberger skal læse vores sikkerhedsinstruktioner og følge anvisningerne – på den måde passer vi bedst muligt på både besøgende og medarbejdere.

 

Blødstrøgen mursten

Medarbejdernes trivsel i fokus

De lovpligtige arbejdspladsvurderinger er én ting, men vi har taget sikkerhedsskoene på for at vise, at arbejdsmiljøet er vigtigt for os.  

Det gør vi blandt andet via en omfattende undersøgelse blandt medarbejderne i hele Wienerberger-koncernen. Det åbner for dialog og gør det muligt at tage temperaturen på arbejdsmiljøet på tværs:

- Som noget ekstra udfører vi omkring hvert andet år en undersøgelse, der sætter fokus på arbejdsmiljøets mere bløde værdier i forhold til en arbejdspladsvurdering. Det er dermed en anledning til at få taget temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø, da undersøgelsen blandt andet berører, hvordan vores medarbejdere samarbejder, og hvordan de oplever klimaet på arbejdspladsen, fortæller Niels Nygaard. Han afrunder:

- Vi er netop i gang med at udføre undersøgelsen i øjeblikket, og på baggrund af spørgsmål og svar sætter vi gang i en evaluering, der munder ud i en konkret handlingsplan. Det hjælper os til at sætte kursen for, hvordan vi aktivt og løbende kan udvikle arbejdsmiljøet.


 




 

Leverandørbrugsanvisning

Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft. Derfor har vi en leverandørbrugsanvisning, hvor vi fortæller, hvordan du under håndtering af mursten på byggepladsen kan reducere det tunge arbejde. 

Brug for input til valg af teglprodukter?

Så er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere, der står klar med rådgivning og inspiration.

 

Dyk ned i vores sortiment af mursten

Egernsund Wienerberger tilbyder en lang række mursten med varierende overfladestrukturer og i et væld af farver.

 

   


 

Seneste artikler

0Resultater


 

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker