Beklædningstegl i beige nuancer var det oplagte valg til Arenakvarterets nye skole

Facade cladding: URBAN L Frederiksberg | Arenakvarterets Skole, Denmark

 

Ørestadens mange nye beboere kan så småt begynde at glæde sig til deres kommende skole. I smørklatten mellem Royal Arena, storcenteret Field’s og Ørestadens metrostation tager Arenakvarterets Skole nemlig form. Byggeriet er tegnet af Nordic Office of Architecture (tidligere Rubow Arkitekter), der har valgt vores URBAN L-beklædningstegl til facaden, der på elegant vis indskriver sig i områdets omkringliggende arkitektur.

 

Ørestaden er et af de nyere boligområder i København. Siden begyndelsen af 00’erne er der i området på Amager bl.a. bygget metroforbindelse, storcenteret Field’s, Ørestad Gymnasium og Royal Arena. Med ønsket om mere luft og natur er mange af storbyens børnefamilier er også flyttet til bydelen.

Ørestadens mange nytilflyttede børnefamilier betyder også, at flere og flere børn får behov for en ny skole. Det forventes, at børnetallet vil blive fordoblet i 2030 i forhold til 2020.

Heldigvis bliver der plads til 1.200 elever på den 4-sporede skole, der får både madskole, springhal og en offentligt tilgængelig svømmehal på 3500 kvm i stueetagen. Den nye Arenakvarteret Skole bygges nemlig med henblik på at give bydelens børnefamilier et aktivt fritidsliv – også udenfor skolens åbningstider.

   

"Der er høje drifts- og kvalitetskrav til byggeriet, så vores fokus har været på at vælge fleksible og vedligeholdelsesfrie facadematerialer, der samtidig har en lang holdbarhed. Med de faktorer in mente var beklædningstegl det oplagte valg til facaden."

Susanne Hansen
Ansvarlig partner hos Nordic Office of Architecture

   

Genanvendelige beklædningstegl var det oplagte valg

Foruden at være et ekstremt fleksibelt byggeri i flere niveauer, har der fra begyndelsen været fokus på ressourceudnyttelse og miljøhensyn. Byggeriet skal DGNB Guld-certificeres, hvilket betyder, at der ud over strenge krav til energiforbrug er taget en række bæredygtige valg. Det var også tilfældet, da der skulle vælges facadetegl.

Ansvarlig partner hos Nordic Office of Architecture, Susanne Hansen, fortæller: 

- Der er høje drifts- og kvalitetskrav til byggeriet, så vores fokus har været på at vælge fleksible og vedligeholdelsesfrie facadematerialer, der samtidig har en lang holdbarhed. Med de faktorer in mente var beklædningstegl det oplagte valg til facaden.

Og valget faldt på vores genanvendelige URBAN L Frederiksberg beklædningstegl i en stilfuld beige, der blender naturligt ind i Arenakvarterets eksisterende byggemasse.

Skolen skyder op midt i et tætbebygget område, hvorfor det har været essentielt for arkitekten at anvende materialer, der ældes flot:

-  Arenakvarterets Skole ligger i tæt bymæssig bebyggelse og har Royal Arena som nærmeste nabo. De lyse beklædningstegl går rigtig godt i spænd med arenafacadens lyse trælameller, siger Susanne Hansen.

Teglenes stoflighed bidrager med varme og venlighed

Det har været et centralt element for Københavns Kommune, at skolen skulle åbne sig ud mod kvarteret, dels i form af offentligt tilgængelige udearealer, men også ved at idrætsfaciliteterne og skolens øvrige lokaler gøres anvendelige både til undervisning og fritidsbrug.

Netop fordi skolebygningen skal benyttes af hele kvarteret, har det været essentielt at vælge slidstærke beklædningstegl, som bydelens beboere ikke bliver trætte af at kigge på efter et par år:

-  Da vi modtog teglprøverne fra Egernsund Wienerberger, var vi ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg. Det er et rigtig godt materiale til seks etager, da de har den helt rigtige stoflighed. Det bidrager med et varmt og venligt udtryk, som man ikke bliver træt af at kigge på, fortæller Susanne Hansen og afslutter:

- Når vi kigger på LCA – Life Cycle Assessment – fremadrettet, er beklædningstegl et virkelig interessant materiale. De gør os i stand til at skabe lette facader, der kræver minimal vedligeholdelse og reparation, hvilket bidrager til en mere bæredygtig byggepraksis.

   

Fakta om Arenakvartets Skole i Ørestaden:

Projektets navn: Arenakvartets Skole
Arkitekt: Nordic Office of Architecture (tidligere RUBOW Arkitekter)
Bygherre: Københavns Kommune
Totalentreprenør: BAM
Samarbejdspartnere: Rambøll og Nøhr & Sigsgaard
Produkt: Beklædningstegl URBAN L Frederiksberg (komproment.dk)
Færdigopført: august 2024


 

Nysgerrig på beklædningstegl?

Beklædningstegl er en løsning, der giver nye arkitektoniske muligheder med et smukt og innovativt look Vores søsterselskab Komproment specialiserer sig i facadebeklædning i tegl og skifer.

Skal du bruge robuste belægningstegl til dit næste projekt?

Se vores udvalg af belægningsklinker.

 

Skal vi mødes i vores showroom?

Book et møde med mig i vores showroom på Frederiksberg. Jeg viser dig gerne vores verden af tegl.

 

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker