Mød os på BYGGERI-messen og oplev to nye innovative teglprodukter

BYGGERI 23 - visualiseringer

 

Danmarks største byggerimesse, BYGGERI, slår dørene op den 21.-24. marts 2023 i Messe C Fredericia, og vi er er klar. På vores stand kan du møde os, blive klogere på vores produkter i tegl og opleve to nye innovative produkter med fokus på den grønne omstilling og hurtig fremdrift i byggeriet.

 

Du kan møde os på vores stand D-5710, hvor vi sætter fokus på det urbane og pulserende bymiljø med materialer i tegl.

BYGGERI-messen kan du opleve vores smukke mursten, genanvendelige beklædningstegl, holdbare tagsten og modstandsdygtige belægningstegl.

Vi løfter også sløret for to spændende produktnyheder.

LESS – en mursten til fremtidens byggeri

Vi har optimeret vores CO2-reducerende serie af mursten, kaldet LESS, hvor vi er lykkedes med at reducere materialeforbruget med 15%.

Ved at perforere den blødstrøgne mursten og brænde med certificeret biogas reducerer vi CO2-udledningen i produktionen med 70-90%.

Murstenen har stadig nøjagtig samme mål, kvalitet og udtryk som en traditionel dansk blødstrøgen mursten og kommer i mange flotte farvevarianter.

Vores produktspecifikke EPD’er og LCAbyg-filer gør det lettere at lave livscyklusberegninger og dokumentere bygningens klimapåvirkning med vores LESS-mursten.

Nyt monteringssystem til URBAN beklædningstegl

På BYGGERI-messen introducerer vi også vores helt nye TC-clip system i aluminium, der passer til montering af vores URBAN beklædningstegl med T-profil. Teglen har en børstet overflade og en glattere struktur, der skaber en ren og klar horisontal linjeføring.

Monteringen af beklædningsteglen foregår ved hjælp af en aluminiumsprofil og tilhørende rustfrie clips.

Selve monteringen er derfor meget nem, hurtig og effektiv - helt uden brug af skruer. Det er med til at sikre en hurtig fremdrift og god totaløkonomi.

Såvel beklædningstegl som aluminiumssystem er genanvendeligt og kan derfor tages ned igen og monteres på en ny facade.

URBAN beklædningstegl kommer i fem forskellige farver, som du kan opleve på messen. Vi har netop tilføjet en ny farve til vores sortiment, Rosenborg, der er valnød-brun med sort spil.

    


 

Følg med når et kunstværk bliver til

Foruden vores dygtige rådgivere kan du på vores stand også møde kunstneren Kristian Vodder Svensson.

Med udgangspunkt i naturen og barndomsminder fra den sønderjyske muld vil Kristian Vodder Svensson i bedste street art stil skabe et kunstværk direkte på standen. Kom forbi og oplev, hvordan det tomme lærred frem mod fredag forvandler sig til et unikt maleri og fortolkning af Egernsund Wienerbergers DNA.

    

   

Vi glæder os til igen at kunne samles med hele branchen og til gode samtaler med både nye og eksisterende kunder og samarbejdspartnere.

Vores egen kaffevogn serverer friskbrygget kaffe, te og kakao alle dage fra kl. 10-16, og alt kaffegrums går i bedste stil til kolonihaver i Århus.

Vi ses på stand D-5710!

 

BYGGERI '23
MESSE C
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

 

_______________


 

LESS

En CO2-reducerende mursten til fremtidens byggeri. Mindre råmateriale og markant mindre CO2-udledning.

Ønsker du inspiration i din indbakke?

Modtag vores nyhedsbrev og bliv inspireret af vores produkter og referencer.


 

    

Seneste artikler

0Resultater


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker