En serie af udtryksfulde og rustikke håndstrøgne mursten

Thorn-serien

 

De håndstrøgne mursten med det rustikke og rå udtryk vinder mere og mere indpas i byggeriet. De rustikke mursten er et oplagt valg på grund af deres stoflighed, og de taler ind i materialetrenden, der peger på det eftertragtede ærlige udtryk i naturmaterialer. Bliv inspireret af vores serie af håndstrøgne mursten, der med fordel kan kombineres og giver rig mulighed for at skabe et unikt udtryk.

 

De håndstrøgne mursten bidrager med oprindelighed og autenticitet til det moderne byggeri og er en del af den murstenstendens, vi spår for 2022 og de kommende år, når vi ser på efterspørgslen fra landets tegnestuer. 

Vores sortiment af håndstrøgne mursten bidrager med stor grad af variation i både farver og spil fra de røde mursten med violette nuancer og gyldne mursten med grønlige nuancer til de grålige og brunsorte farvetoner. Det giver et hav af forskellige valgmuligheder, som gør det muligt at vælge lige netop det udtryk, der materialiserer dine idéer og visioner.

Håndstrøgne mursten med slægtskab og kontrast

Blandt vores populære håndstrøgne og besandede mursten finder du blandt andet Blauwrood, Veldbrons, Bronsgroen og Vigoroso, der alle er produceret på vores teglværk Thorn i Holland. 

For at kunne give vores kunder det bredeste og flotteste sortiment af håndstrøgne mursten har vi skabt Kronløb, Havholm og Sundkrog. De er alle blevet til gennem blådæmpning af de eksisterende håndstrøgne mursten, og på den måde har grundstenen Veldbrons forvandlet sig til Havholm, Bronsgroen er blevet til Kronløb og Blauwrood har transformeret sig til Sundkrog.



«« Grundstenen, Veldbrons, blev forvandlet til Havholm »»

_______________




«« Bronsgroen
blev til Kronløb »»

_______________




«« og Blauwrood blev
forvandlet til Sundkrog »»

De håndstrøgne mursten kan derfor kombineres med henblik på både slægtskab og kontrast afhængigt af, hvilket udtryk du ønsker. Fælles for alle vores håndstrøgne mursten er deres naturlige rustikke udtryk og rige farvespil.

   



Nuancer af grå mursten fuldender sortimentet

De blådæmpede håndstrøgne mursten fuldender sortimentet med de grålige og brunsorte toner. 

Kronløb er en raffineret lysegrå mursten med hvide og grønlige nuancer. Havholm har et harmonisk farvespil i varme lysegrå og gråbrune nuancer kontrasteret af mørkere kulpåbrændinger. I den mørke ende af farveskalaen er Sundkrog med sin varme brunsorte farve med enkelte elegante violette nuancer. 

Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe har slået stregerne til det bemærkelsesværdige projekt på Københavns nye ø, Kronløbsøen, der skal rumme boliger, erhverv og et underjordisk parkeringshus. Her spiller vores håndstrøgne mursten Kronløb en stor rolle, da den er en klar reference til naturens aflejringer og bidrager til at realisere den arkitektoniske vision.

Alle vores håndstrøgne mursten er desuden 4-facadet, så du kan vende murstenen, præcis som du ønsker. Det giver flere muligheder, da der ofte vil være en lys og en mørk side. 

Blandt vores grundsten af håndstrøgne mursten findes Vigoroso, der er et fint bindeled til de tre blådæmpede håndstrøgne mursten.

Det er en ekspressiv grålig mursten, der flot matcher de lyse og mørke mursten med sine hvide og brune nuancer. I sig selv er det en mursten, der skiller sig ud fra mængden, men Vigoroso er også med sit dramatiske spil en slags hybrid, der binder alle de grådæmpede mursten sammen.


 


Alle vores håndstrøgne mursten er desuden 4-facadet, så du kan vende murstenen, præcis som du ønsker. Det giver flere muligheder, da der ofte vil være en lys og en mørk side.


 

Skab unikt udtryk med fugevalget

De udtryksfulde og spraglede håndstrøgne mursten lægger også op til et aktivt mørtelvalg. Er det det lyse eller mørke, der skal fremhæves eller nedtones? Det giver igen rig mulighed for at skabe et unikt udtryk, ligesom du har mulighed for at skabe stor variation på facaden ved at kombinere det lyse og mørke.  

Den røde håndstrøgne mursten Veldbrons er med sine brændte, violette og rustfarvede nuancer en alsidig levende og udtryksfuld mursten, der fungerer rigtig godt opmuret med en lys fuge for et skandinavisk udtryk, ligesom en mørk fuge vil skabe et flot dramatisk udtryk.  

Den lyse og gyldne håndstrøgne mursten Bronsgroen har et dristigt farvespil og fungerer bedst med en lys fuge. 

Går du efter et kompakt monolitisk udtryk, kan den blådæmpede håndstrøgne mursten Sundkrog med fordel mures op med en mørk skrabet fuge.

Den håndstrøgne mursten Vigoroso har både det lyse og meget mørke i sig, så her kan man virkelig lege med fugevalg og enten matche med en hel lys sart fuge eller en stram og mørk fuge. 

I vores HusDesigner kan du selv lege med udtrykket til dit byggeri og kombinere vores mursten med op til 10 forskellige fugefarver.


 

Mursten - EW3780 Kronløb - Kronløbsøen


 

Vild med håndstrøgne mursten?

Vores håndstrøgne mursten bidrager med stor variation i både farver og spil og kan med fordel kombineres ud fra et ønske om slægtskab eller kontrast.

Se sortimentet

Mursten til nybyggeri?

Har du brug for sparring om mursten, som er udviklet specielt til nybyggeri og andre projekter med særlige krav til farvespil og æstetik?

Find vores salgsafdeling her

    


 

Seneste artikler

0Resultater

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker