Vores sandfarvede mursten EW2169 Cold Hawaii med hvide og grå nuancer er hurtigt blevet en bestseller. Farverne er inspireret af brusende bølger, der slår ind over sandstranden, og murstenen er da også opkaldt efter surferparadiset i Thy på den jyske vestkyst.
Nu udvider vi familien med to nye mursten - EW2403 Gråklit og EW2137 Stenbjerg - der naturligvis også har afsæt i havet og landskabet i Thy – et område, som The New York Times har fremhævet på 2022-listen over de 52 steder i verden, der er værd at opleve med sine ”stille klitter, sammenfiltrede skove og den nærmest mytiske storm".
EW2403 Gråklit - en brungrå blødstrøgen mursten med grå og mørkere nuancer. Gråklit er udviklet med inspiration fra klitlandskabet i Thy, fra forstrandens sandklitter til indlandets klitheder, hvor vegetation kæmper med vandet og vinden. Gråklit kan opmures med både en lys og en mørk fuge.
EW2137 Stenbjerg - sandfarvet blødstrøgen mursten med hvide og mørke nuancer. Stenbjerg er inspireret af Vestkystens brede strand, hvor sand og sten, drivtømmer, tang og marehalm skaber evigt foranderlige mønstre. Opmur Stenbjerg med en lys fuge, der matcher murstenens grundtone.
Rikke Ask
Arkitekt og Head of Product Management i Egernsund Wienerberger A/S
Med afsæt i den traditionelle røde mursten – dog tilført et twist - har vi udviklet Karmin. Murstenen har et harmonisk udtryk, der både kan anvendes, når der bygges i den lille og store skala.
En rød blødstrøgen mursten med vinrøde nuancer. Karmin er elegant underspillet, og de changerende farvenuancer er både genkendelige og overraskende. Opmur Karmin med en lys fuge eller gå hele vejen med tone-i tone looket og vælg en rød matchende fuge.
En rød blødstrøgen mursten med hvide nuancer og kulpåbrændinger. Terracotta Coal er et af de nyeste medlemmer i familien og vi er vilde med de mange varme farvenuancer, der opstår, når kullet møder murstenen.
Karmin kan med fordel kombineres med EW2294 Terracotta Coal, der er en rød blødstrøgen mursten med hvide nuancer og kulpåbrændinger.
De to røde mursten har varme dybe farvenuancer, der vækker nostalgi med sin 70’er materialitet anno 2022.