Hvor den internationale understøjsfabrikant Triumph tidligere havde til huse, ser 200 lejligheder og 40 rækkehuse nu dagens lys. Med transformationen af området i kystbyen Espergærde bliver der med andre ord nu plads til mennesker, hvor der før var industri.
Dog er grundens historie langt fra gået i glemmebogen med det nye boligbyggeri, der er tegnet af ERIK arkitekter og har Balder Danmark som bygherre. Udover at projektet er kendt under navnet TriumphByen, har arkitekten nemlig ladet fortiden give genklang i designet.
Til det bidrager vores CO2-reducerende LESS-serie af mursten, der optræder på boligernes facader i tre farvevarianter. Med sortbrune, kaffebrune og røde nuancer er murstenene på én gang med til at understøtte de bæredygtige ambitioner og den autentiske omdannelse af området.